SÅ RYSTER VI LIGE KLASSERNE

SÅ RYSTER VI LIGE KLASSERNE

Hvad er prisen for at gøre de stærke elever stærkere?, spørger ”En forældre”

LÆSERBREV: ”Så ryster vi lige klasserne – så bliver (de stærke) elever stærkere til at møde modstand senere i livet” – Sådan lyder det rundt i kommunens folkeskoler lige nu – i nogle er de forældre i 6. klasse, der hører det. Ved andre forældre i 7. klasse.

Men hvad så med de elever der ikke kan holde til det? Hvad er prisen for at nogle elever bliver stærkere?

De spørgsmål sidder jeg som Hvidovre-borger med her, hvor vi står foran april måned. Den sidste måned, hvor vi kan huske, at vores barn var glad for at gå i skole. Ubesværet omkring skolegang, tryg ved relationer til kammerater og lærere.

Så kom maj 2023, hvor det hele blev brudt op. ”Tryghedsgrupper er løsningen, når vi laver sen klassedannelse” lød det fra skolen. Så 4-6 elever blev sat sammen – af lærere og uden egentlig involvering af elever og slet ikke involvering af forældre. De skulle blive i den ’trygge’ gruppe og klasser dannes med grupperne. Med andre ord var de nu låst i disse grupper. Også selv om man slet ikke følte sig tryg i gruppen som barn. Sommeren over var børnene låst i uvisheden om såvel lærere som den samlede grupper elever i den nye klasse. For klasserne skulle først dannes i september.

Utryghed og forvirring

Det var en sommer fyldt med utryghed og dyb forvirring blandt børnene. For hvem skulle de nu orientere sig imod? Hvilke relationer skulle de prioritere? Det blev en hård, utryg ofte ensom sommer for barnet hjemme hos os.

Først i september blev klasserne dannet. Nye lærere dannede klasserne. Som lovet med ’tryghedsgrupperne’ låst fast – igen trods forældrehenvendelser om, at det ikke imødekom hensigten ved vores barn, som var stigende utryg.

Det fungerede ikke for vores barn, og det begyndte at gå stejlt ned ad bakke. Hun følte sig ikke tryg, hun følte hun ikke kunne være sig selv. Trivslen raslede støt ned ad bakke. Vi drøftede klasse-skifte med skolen, men fik besked om, at det skulle ses an i nogle måneder. Stille tårer fra et barn, som er indadreagerende og udadtil syner stærk og ’populær’ kan være svære at se. Stille tårer råber ikke højt nok i et klasselokale.

Først efter en alvorlig hændelse grundet dyb mistrivsel fik vi hul igennem, og vores datter fik lov at skifte klasse. Det hjalp. Men det har sat sig, det hele. Dybt i vores barn, som i nogle uger nu kan være i skole i halvdelen af tiden, andre uger slet ikke. Hun sover. Er utryg ved det hele. Vil ikke i skole. Kan ikke. Lærerne prøver, når vi råber højt. Men de kan ikke håndtere følgerne af så dyb mistrivsel. Alle instanser er inde over nu for at håndtere skaden, som er dyb. Far er sygemeldt med barnet.

Gad vide hvor mange det sker for? Det er svært at vide, fordi der er ikke indkaldt til evaluering fra skolen eller bestyrelsen. De har sikkert travlt med at forberede at dette nu skal ske for de kommende 6. klasser på vores skole. Eller at håndtere tidskrævende forældre, som tør at vise en smule skeptisme eller modstand.

Hvad er prisen for vores børn tænker jeg en tirsdag morgen lige før april? Hvad syger sygefraværet for børnene, hvad mærker børn og forældre? Mon nogen ved det?

Hilsen

L.F – en forælder