Så er der “Opera i det fri”

 Så er der “Opera i det fri”

- på søndag Kulturrådet har igen fornøjelsen af at byde på opera på Amfiscenen i Avedøre

Hvidovre Kulturråd byder igen velkommen til nogle af Danmarks mest fremtrædende operasangere i det grønne på Amfiscenen i Avedøre. Her kan man bl.a. opleve sopranen Signe Sneh Durholm, barytonen William Jønch Pedersen og tenoren Jakob Skov Andersen. Det sker på søndag den 21. maj kl. 14-16 på Amfiscenen, Byvej 90.

Glem alt om koncerter i gammeldags stil med trykte programmer, hvor publikum sidder pænt og stille - for her må der gerne grines, grædes og synges med! Programmet bliver præsenteret undervejs i let og underholdende stil, ja man kan vel nærmest sige, at vi nærmer os stand up genren, så her kommer man ikke til at kede sig! Koncerten koster kr. 50, billetter på Kulturrådets facebookside, og foregår på AMFI, Byvej 90 v. Poppelgården på søndag den 21. maj kl. 14-16 Som vanligt er der mulighed for at ankomme og spise sin frokost i det fri fra kl. 12. Drikkevarer skal købes på pladsen og må ikke medbringes.