Senioryoga: Bevægelse og velvære for alle aldre

Yoga for Seniorer: En afslappet og inkluderende oplevelse
BEVÆGELSE: – Yoga er en fantastisk måde at bevæge sig på for kroppe i alle aldre. På Yogiyogas seniorhold dyrker vi yoga i en afslappet og uformel stemning, hvor der er god tid til at komme op og ned fra gulvet og til at finde os til rette i stillingerne i et tempo, hvor alle kan være med. Sådan lyder det fra Maria, der underviser på holdet i lokalerne på Arnold Nielsens Boulevard 60.
– Timen består af blide og gode stræk til at smidiggøre kroppen, men der er også styrkende øvelser, så vi får sved på panden, fortæller Maria.
– Vi afslutter altid med afspænding, så vi har mulighed for at mærke i kroppen, hvad yogaen har gjort for os. Vi arbejder på at øge kroppens styrke, fleksibilitet og balance.
Hensyn til alle
– På holdet tager vi hensyn til småskavanker og mobilitetsudfordringer. Alle uden for store skader eller begrænsninger kan deltage på dette hyggelige hold. Vi har fokus på vejrtrækning og fordybelse, men der er også plads til at småsludre og grine undervejs, siger Maria.
Ingen erfaring nødvendig
Man behøver ikke at have erfaring med yoga for at kunne være med.
– Alle kroppe er yogakroppe, og yoga skal ikke se ud på en bestemt måde for at gøre os godt, understreger Maria.
Yogiyogas for seniorer finder sted tirsdage kl. 10-11, og man skal tilmelde og betale i app’en Yogiyoga og koster 75 kr. pr. gang.
Hjælp til tilmelding
Maria opfordrer alle interesserede til at deltage:
– Hvis du ikke lige er til apps eller har brug for hjælp, så lad det endelig ikke være en hindring for at komme til yoga sammen med os. Skriv meget gerne til mig på maria@yogiyoga.dk, så finder vi en løsning.
Maria håber på at se mange nye og gamle ansigter til en time fyldt med bevægelse, velvære og god stemning i Yogiyogas lokaler.
red