Seriefodbolden: Oprykning i sigte efter 7. sejr i træk

Seriefodbolden: Oprykning i sigte efter 7. sejr i træk

Men det kneb for Friheden, der vandt på to mål i overtiden

FODBOLD: I serie 2 fortsætter det tætte kapløb i toppen mellem BK Friheden og Ballerup, hvor Friheden kun fører med en bedre målscorer og indbyrdes opgør. Det kræver at man bliver ved med at vinde for ikke at tabe en eventuel oprykning på gulvet.

I lørdags tog Friheden så den 7. sejr i træk i en vanskelig hjemmekamp mod Glostrup.

Friheden måtte kæmpe til det sidste for at sikre sig de tre point, idet man allerede efter 8 minutter kom bagud på et selvmål af Kristian Sørensen. Marco Ilsø udnyttede godt forarbejde fra Bjørn Jensen til at udligne efter en halv times spil, men kort før pausen kunne gæsterne bringe igen bringe sig i front med 2-1 på et straffespark.

Efter en times spil stod topscorer Magnus Gade Jensen for en udligning til 2-2, men et kvarter før tid kom Glostrup igen i front.

Her så det længe ud til at Friheden måtte se ind i årets andet nederlag, men to minutter inde i overtiden fik Kevin Karlsen sendt en udlignende scoring i kassen til 3-3, og to minutter senere kunne jublen så bryde ud, da Tobias Sørensen, fire minutter inde i overtiden, fik sent en livsvigtig scoring i kassen, der betød at Friheden fik en vigtig 4-3 sejr.

Friheden har nu tre kampe tilbage, hvor man på lørdag skal en tur til Herlev.

Rosenhøj-nederlag

Hos Rosenhøj er der efterhånden ikke det store på spil, hvor oprykningsmulighederne forlængst er væk, mens nedrykningen ikke virker faretruende. Derfor havde det heller ikke den store betydning at man hjemme tabte 3-0 til B1973, Herlev.

 

ka-ma