SF overhaler Socialdemokratiet i foreløbig optælling: Stor tilbagegang til S

SF overhaler Socialdemokratiet i foreløbig optælling: Stor tilbagegang til S

KV25: Socialdemokratiet har i årtier været det største parti i Hvidovre, men de første optællinger fra kommunalvalget 2025 peger på markante forandringer i vælgerlandskabet. Efter at seks ud af kommunens i alt otte valgsteder nu har afleveret deres resultater, står Socialdemokratiet til en væsentlig tilbagegang sammenlignet med valget i 2021.

Ved sidste valg fik Socialdemokratiet i alt 8.535 stemmer, mens SF endte med 3.800. Men hvis tendensen fra de første valgsteder holder, er rollerne denne gang byttet om. SF stormer massivt frem og ligger i øjeblikket til at blive det største parti i Hvidovre.

Selvom der stadig mangler stemmeoptælling fra de sidste to valgsteder, tegner der sig et tydeligt billede af et historisk stærkt SF-resultat – og et Socialdemokrati, der mister grebet om deres ellers solide førerposition i Hvidovre.

De resterende to valgsteder kan stadig ændre resultatet og potentielt rykke rundt på mandatfordelingen.

red
menu
menu