Sidste udkald for fjernvarmeudbygningen i Rebæk Syd og Præstemosen

 Sidste udkald for fjernvarmeudbygningen i Rebæk Syd og Præstemosen

Mindst 50 % af varmeaftaget skal sige ja tak ellers går fjernvarmeselskabet videre med udbygning et andet sted – lige nu har kun 30 % sagt ja

Den 30. juni 2024 er deadline for tilmelding til fjernvarme, hvis områdets beboere ønsker at blive tilkoblet.

– For at vi kan påbegynde udbygningen af fjernvarme i Rebæk Syd og Præstemosen, er det nødvendigt at 50 % af varmeaftaget siger ja tak til fjernvarme ved at underskrive en fjernvarmekontrakt, fortæller Anders Liltorp, formand for Hvidovre Fjernvarmeselskab og fortsætter; – på nuværende tidspunkt har ca. 30 % sagt ja til fjernvarme, og det er nu, der kal handles, hvis man ønsker, at der skal komme fjernvarme til området – for når vi ikke de 50 % af varmeaftaget, går vi videre med fjernvarmeudbygningen i de resterende områder i Hvidovre. I Rebæk Nord og Nord for jernbanen har vi fået tilstrækkelig med tilslutning, og vi ved derfor, at fjernvarmeudbygningen bliver en realitet.

Hvad bør jeg overveje, når jeg udskifter min varmekilde?

– For mange er de årlige omkostninger til varmen et vigtigt parameter, men går man med overvejelsen om at skifte varmekilde, så er der flere parametre, der kan indtænkes i sin overvejelse:

For det første skal man overveje fremtidsprognoserne for valget af varmekilde. Er min nuværende varmekilde fremtidssikret eller kan jeg forvente, at jeg i det kommende skal udskifte min varmekilde pga. af politiske beslutninger? I hvor stor grad er min varmekilde afhængig af en energikilde og import fra andre lande? I så fald, hvor stabil vil prisen være i fremtiden?

For det andet skal man overveje hvorvidt anlægget kræver service og dernæst hvor lang levetiden er på anlægget. I hvor stor grad kræver mit anlæg, at der foretages service og hvor meget vil jeg selv stå for? Og dertil hvor lang er levetiden på anlægget, som jeg har siddende eller vælger?

For det tredje skal man overveje om det er vigtigt for en at bidrage til den grønne omstilling ved sit valg af varmekilde, og hvordan omkostningsstrukturen er bag den varmeregning, som jeg får? Betaler jeg for de faktiske udgifter ved leveringen af varme?

– Det og mange flere overvejelser kan man gøre sig, når man skal træffe beslutning i forhold til valg varmekilde, fortæller Anders Liltorp.

Mange fordele ved fjernvarme

– Selvom den årlige varmepris selvfølgelig er et vigtig parameter, så er der altså flere parametre, der bør være med i overvejelsen, fortæller Anders Liltorp og fortsætter;

– Og det gælder især med fjernvarme, fordi der er flere fordele ved netop denne varmekilde. I Hvidovre fjernvarmeselskabs bestyrelse har vi besluttet, at selvom prisen er vigtig, så er det ikke det, som vi vil slå på, fordi vi kan ikke spå om fremtiden og garantere om prisen går op og ned – hvilket er et forhold, der gælder for alle varmekilder. Vi kan kun fortælle om fortiden, der vidner om en fjernvarmepris, der ikke har været udsat for store udsving. Men vi vil hellere slå på, at vi har et fantastisk godt produkt i form af fjernvarme, der er fremtidssikret, og hverken afhængig af beslutningstagere i udlandet eller baseret på en enkelt varmekilde. I modsætningen til andre varmeanlæg, har fjernvarmen et lavt service- og reparationsbehov, samt en lang levetid på ca. 25 år, og hvis du gerne vil have, at vi sørger for, at dit anlæg er i tiptop form uden ekstra omkostninger for dig, har vi valgt at tilbyde en tryghedspakke med tilbuddet om fjernvarme. Dertil er fjernvarmen grøn, og produceres på 85 % CO2-neutrale brændsler. Og det bliver kun grønnere herfra. Og sidst men ikke mindst, så er din varmeregning omkostningsægte, dvs. at du betaler kun for de omkostninger der er ved at levere fjernvarmen til dig. Det samme gælder all inclusive modellen, hvor du kan få installeret fjernvarme på abonnement. Flertallet i fjernvarmeselskabernes bestyrelser er desuden selv forbrugere, og det er dem, der træffer alle beslutninger, f.eks. om fjernvarmen skal udbygges eller ej, hvordan kommende fjernvarmeforbrugere kan få installeret fjernvarme (all inclusive, standard og gør-det-selv modellen), og helt lavpraktisk betyder det, at fjernvarmeforbrugernes – både de eksisterende og kommende – interesser er fokus for alt det vi går og laver, afslutter Anders Liltorp.

Er fremtidens opvarmningskilde

– Vi har talt med en af vores fjernvarmeforbrugere, Mette, der fik installeret fjernvarme i 2023. Mette bor sammen med sin mand og børn. Familien havde forinden etableringen af fjernvarme haft gasfyr som varmekilde. Deres gasfyr stod til at skulle udskiftes og der ville familien gerne have et bedre, mere prisvenligt samt mere miljørigtigt alternativ, og derfor faldt valget på netop fjernvarme. For familien var det ikke så meget prisen, der blev tungen på vægtskålen, men miljøhensynet der vægtede højst i deres beslutning om ny varmekilde, også størrelsen på fjernvarmeunitten bar en stor del i, at familien valgte fjernvarme.

– Et andet argument for vores valg er også at det fylder væsentlig mindre end et stort gasfyr, da vi har vores opvarmningskilde i bryggerset, er der også noget optimerende omkring at skifte varmekilde til fjernvarme, fortæller Mette.

Mette og familien har boet i deres hus i godt fem år og har i den forbindelse haft besøg af mange forskellige håndværkere.

– Jeg må sige, at jeg er virkelig imponeret over den struktur, der har været og hvor meget, der har været styr på det. Det har været et sindssygt godt forløb at få installeret fjernvarme, afslutter Mette.