SKAL GENTÆNKE EN FÆLLESPLAN
Hvidovre kommune skal forbedre tilgængelighedsforholdene i sine ældre bygningsmasse, skriver BENT ROLDGAARD:
LÆSERDEBAT: Vi har netop vedtaget at bruge 1,2 millioner på at forbedre tilgængelighedsforholdene afdelingen ”Huset” på Avedøre Skole, så alle bruger kan få adgang til bygningen.
I august besluttede vi at bruge 350.000 DKK til en forbedring af tilgængeligheden på det eksisterende handicaptoilet ved hovedbiblioteket, således at det også kan benyttes ved arrangementer i Kometen.
I det nyligt vedtagne budget for 2026 og frem, er der afsat midler til at skabe en sammenhæng mellem Kometen, biblioteket og cafeen, og et flow, der tilgodeser alle tre kulturinstitutioner, samtidig med en eventuelt forestående renovering af Kometen. Vi skal gentænke en fællesplan for de tre kulturinstitutioner, så de har en bedre sammenhæng og udnyttelse af de eksisterende kvadratmeter. Der skal hyres en ekstern rådgiver til at udarbejde et skitseforslag og byggeprogram med en flow-analyse til forbedring af forholdene, herunder toiletter, garderober, adgangsveje og hvordan brugen af forhallerne kan foldes mere ud.
I den kommende valgperiode vil SF arbejde for at kommunen, i forbindelse med de forbedrede vedligeholdelsesplaner, ved renoveringsopgaver sikre optimale tilgængelighedsforhold for alle borgere.
Bent Roldgaard
SF Hvidovre
