Skal Hvidovre i Superligaen?

Skal Hvidovre i Superligaen?

Afgørelsen kan falde i morgen på stadion Køb billet hjemmefra til det uhyggeligt spændende slutopgør Hvidovre - SønderjyskE

FODBOLD: Med undtagelse af denne sæson, har Hvidovre, de sidste fire sæsoner været bookmakernes klare favorit til at rykke ned i 2. division. Derfor er det også næsten uforståeligt, at vor lokale, hæderkronede klub i morgen torsdag eftermiddag spiller ”den store finale” om oprykning til Superligaen, hvor en sejr over Sønderjyske betyder oprykning.

Et uafgjort resultat kan dog også bruges, - måske! Det vil i så fald betyde at Sønderjyske kun kan opnå 56 point (HIF har 55 inden kampen).

Hvidovres sportschef Peter Lassen vil dog gerne bare have det afgjort, så nerverne kan få en lille pause: - Jeg kan snart ikke holde til det længere, nu vil vi bare gerne have det afgjort, så min puls og blodtryk kan komme på plads igen, siger Lassen. - Vi ved selvfølgelig, at det på ingen måde bliver nogen let opgave. Sønderjyske har et fantastisk hold, med nogle individualister vi aldrig kommer i nærheden at kunne hente. Jeg syntes faktisk, de angrebsmæssigt er bedre en oprykkerne fra Vejle. - Så der skal virkelig arbejdets hårdt, hvis vi skal have en chance, fastslår sportschefen, der selvsagt håber på stor opbakning fra 3-4.000 Hvidovreborgere.

Historisk kamp i vente

Sportschefen håber af man kan skrive historie ved selv at afgøre det torsdag eftermiddag og opfordre folk til at komme i god tid og købe billetter hjemmefra.

- Det er jo ikke hver dag, vi har mulighed for at rykke i superligaen, - sidst var som bekendt i 1996, hvor størstedelen af vores hold ikke var født endnu. Så en sejr ville jo ikke kun være vildt, fordi modstanderen er Sønderjyske, men også fordi at det ville give adgang til Superligaen.

- Hvis det lykkes, kan vi forvente en kæmpe fest. Vi oplever lige nu en voldsom interesse fra folk der gerne vil på Pro Ventilation Arena på torsdag. Så jeg håber at drengene kommer til at blive blæst bagover af den opbakning der møder dem. Derfor håber vi også at folk kommer i god tid og køber billetterne hjemme fra på shop.hvidovrefodbold.dk slutter sportschefen.

Kampen spilles altså i morgen torsdag Kr. Himmelfartsdag kl. 14.00 på Pro Ventilation Arena, der også dannede ramme om topbraget mod Vejle først måneden, hvor 4.126 var på plads på byens stadion. Spændende om rekorden bliver slået?

Andreas Pyndt og Co kan selv afgøre om oprykningen sker i morgen eftermiddag....

ka-ma