Skal også stille op når det blæser

Skal også stille op når det blæser

UFFE B. RASMUSSEN med svar til Redaktør Madsen om embedsmænd og valgkampe

LÆSERDEBAT: Kommunens embedsmænd skal ikke bruges som et skjold af kommunens borgmester og flertallet på rådhuset. Embedsmændene skal være politisk neutrale, og skal ikke spændes for et bestemt parti eller politisk synspunkt.

 Den holdning fik chefredaktør Madsen til at fare i blækhuset og mene, at jeg vil indføre censur. Det er selvfølgelig noget sludder.

 Det jeg har skrevet og mener er, at det i valgkampene, er det de opstillede kandidater og ikke embedsmændene, der skal være synlige og stå frem i medierne. Og at vi for ofte ser, at det er embedsmændene på Rådhuset, der svarer på kritiske historier og indlæg i sager, hvor noget er gået galt. Senest på ældreområdet. 

Det kan jo ikke være rigtigt, at borgmesteren og udvalgsformændene forbliver tavse og overlader det til kommunens ansatte at svare offentligheden, når tingene kører af sporet. Borgmesteren kan ikke nøjes med at være på pletten, når der skal klippes snore eller fejres jubilæer – der er også brug for, han stiller op når det blæser.

Det banale synspunkt ville en rigtig publicist naturligvis være helt enig med mig i.

Venlig hilsen

Uffe B. Rasmussen

menu
menu