Skoleudvikling i fokus – og Hjem, kære plejeHJEM

Skoleudvikling i fokus – og Hjem, kære plejeHJEM

To inspirationseftermiddage på Risbjerggaard

ARRANGEMENT: Jesper Hjelm og Det Konservative Folkeparti i Hvidovre inviterer til to folkeoplysende arrangementer/mikroseminarer i Kulturhus Risbjerggaard.

Det første arrangement finder sted på tirsdag den 28. oktober kl. 19 til ca. 20.30 med titlen ”Fremtidens skole” – hvad siger eksperterne?

Her får man besøg af tre eksperter; direktør i BY RUM SKOLE, Anette Schjødt Thorsen, der er specialist i indretning af skolerum anno 2025 og Bo Hejlskov Elvén. Der er forfatter til over 20 bøger og tidligere skolepsykolog, samt Krsten Bo Larsen, der er forskningschef i CEPOS.

Arrangementet er åbent for alle, men målrettet forældre og ansatte i Hvidovres skoler.

– Jeg har forberedt spørgsmål, og det håber jeg du også vil, for målet re en oplysende dialog mellem os hvidovreborgere og eksperterne, siger Jesper Hjelm.

Hjem, kære plejeHJEM

Det andet mikroseminar ”Hjem, kære plejeHJEM”, finder sted onsdag den 29. oktober kl. 16.30-18.00, ligeledes i kulturhuset Risbjerggaard.

Her sætter vi fokus på trivsel og glæde på plejehjem. Tre oplægsholdere, en plejehjemsleder, en fysioterapeut og en antropolog/sanger, deler erfaringer om, hvordan musik, fællesskab og omsorg kan styrke hverdagen for både beboere og ansatte, siger Jesper Hjelm.

Her kommer man bl.a. til at høre om plejehjemmet “Stævnhøj” i Fredericia, som er omdannet til et musik-plejehjem efter principperne fra “Eden Alternative”.

Begge arrangementer er gratis og ikke politiske – medmindre nogen insistere med direkte spørgsmål. Men fokus er på at få mest muligt ud af de eksperter, som har sagt ja til at komme til Hvidovre uden honorar.

Man kan tilmelde sig et eller begge arrangementer ved at skrive eller lægge besked på 42582650. 

red
menu
menu