Slut med Den Alternative Hvidovre

 Slut med Den Alternative Hvidovre

Foreningen lukker da man mangler frivillige medlemmer

Den over 20 år gamle forening ”Den Alternative Hvidovre” har besluttet at lukke.

- Vi er kede af, at vi må lukke Den Alternative Hvidovre, men det er primært fordi, vi ikke kan få nogen til at deltage i bestyrelsesarbejdet, der jo er frivilligt arbejde, siger formand for foreningen Marianne Pedersen.

- Vi har prøvet i flere år at få nye medlemmer ind, men det er ikke lykkedes, og da både jeg som formand og vores kasserer går af, er det umuligt at fortsætte for foreningen.

- Dette sammen med et voldsomt faldende besøg på foreningens behandleraftener, hvilket giver underskud i foreningen, slutter Marianne Pedersen.

Den Alternative Hvidovre har ellers været den store drivkraft i udbredelsen af viden om alternative behandlinger i Hvidovre, med deres månedlige Behandleraftner i Bibliotekscafeen og deres årlige store og populære Helsemesse i Kometen.