Sommerens byvandringer med Forstadsmuseet

Sommerens byvandringer med Forstadsmuseet

Sommerens ture går til Brøndbyvester, Hvidovre nord, Hvidovregade og Kirkegade

Sommeren står for døren, og hvad er mere oplagt end at tage på tur med Forstadsmuseet og blive klogere på din egen by. Denne sommer sættes der fokus på Brøndbyvester Landsby, Hvidovre Nord og den gamle landsbygade i Hvidovre.

Brøndbyvester Landsby

Onsdag 10. juli kl. 16-18 og onsdag den 21. august kl. 17-19 går turen til Brøndbyvester Landsby, der oser af bonderomantik, stråtage og små snoede stræder og gader. Her sættes fokus på landsbyens historie fra de tidligste tider og skal høre nogen af de mange spændende historier, der knytter sig til Brøndbyvester. Vidste du for eksempel, at landsbyen har været belejret flere gange og at kirketårnet er blevet brugt til overvågning af sortbørshandel på landsbyens mejeri?

Billetter koster 50 kr. inkl. forfriskning og købes via forstadsmuseet.dk

Hvidovre Nord

I Hvidovre Nord er der fortællinger fra alle tider fra landsbyens kirke og Holmegården til fremvæksten af den moderne forstad med eget trinbræt ved jernbanen og deraf følgende pendlervillaer. Vidste du for eksempel, at Holmegårdens Gymnastikforening lagde lokaler til modstandsbevægelsen under 2. verdenskrig?

Turene foregår torsdag den 18. juli kl. 16-18 og torsdag den 29. august kl. 17-19

Billetter koster 50 kr. inkl. forfriskning og købes via forstadsmuseet.dk

Hvidovregade og kirkegade

Tuen tirsdag den 13. august kl. 19-21 går gennem Hvidovregade og Kirkegade, og viser udviklingen fra middelalderlandsby til moderne forstad. Her skal man høre historien om Hvidovres første skoler, lærer Birktoft og præsten, og man skal se, hvor f.eks. Hvidovre Kro, Kino og rådhus lå og i øvrigt høre lidt om livet i Hvidovre i gamle dage.

Billetter koster 50 kr. inkl. forfriskning og købes via forstadsmuseet.dk

Foto: Holmegårdsskolen lagde bl.a. lokaler til modstandsbevægelsen under 2. verdenskrig.