Sort Sol - Fladt Land

Sort Sol - Fladt Land

Teaterforeningen præsenterer en musikalsk forestilling om Sønderjylland og Sydslesvig

ARRANGEMENT: SORT SOL – FLADT LAND er et gribende portræt af Sønderjylland og Sydslesvig. Forestillingen, der markerer Teatret Møllens 50-års jubilæum, er et musikalsk kærlighedsbrev til egnen og det, der forener os. Forestillingen er en fascinerende blanding af teater, musik og historiefortælling, der fanger essensen af regionen og de mennesker, der kalder den hjem. Musikken bliver leveret af komponist og lyd designer Johannes Smed, der, sammen med den århusianske strygekvartet Who Killed Bambi, skaber et lydlandskab, som giver genklang på både det personlige og universelle plan. Forestillingen er instrueret af Rasmus Ask, der sammen med Johannes Smed i 2023 skabte den Reumert-vindende forestilling ”Omve’n hjemve”.

- På scenen medvirker et stort ensemble, som kan rumme landsdelens diversitet og mangfoldighed. Det er en fortælling om kultur, historie og menneskelige forbindelser for alle. En fortælling med stemningsfulde billeder og sange, der giver nye perspektiver på det danske landskab og dets sjæl. Denne forestilling har kun fået mange stjerner alle steder fra, siger Peter Thybo Hvidovre Teater.

- Vi er stolte af, at vi kan præsentere denne smukke, musikalske og morsomme musikforestilling fra Teatret Møllen 50 års- jubilæum “Sort Sol - Fladt Land”, som spiller lørdag den 27. september kl. 19.30 i “Kometen”, Hvidovrevej nr. 280.

Billetter kan købes billet enten på tlf. 36496606 onsdag og torsdag ml. kl. 10- 15, eller på hjemmesiden hvt.billetexpressen.dk også prøve at tage chancen, og komme i døren en 1/2 time før forestillingen og købe billet.

 

(Fotograf Rumle Skafte)

menu
menu