Spelmann får igen en HIF-nøglerolle

Spelmann får igen en HIF-nøglerolle

Igen i Superligaen - kontrakten er fornyet

FODBOLD: Det ligger nu helt fast at midtbane-motoren Martin Spelmann skal spille Superliga for Hvidovre i den kommende sæson, det fortæller sportschef Peter Lassen:
 
- Jeg har længe haft en rigtig god dialog med ”Speller”. om at vi gerne ville fortsætte det samarbejde, som har været fantastisk de sidste to år. Vi skulle lige have helt på plads hvor vi spillede i næste sæson før vi kunne snakke de sidste detaljer på plads, lyder det fra Peter Lassen, der regner med at Spelmann får en nøglerolle i den kommende sæson.
 - Det er jo folk som ham der skal gå forrest, når vi skal bestige det kæmpe bjerg der hedder Superligaen. Vi har jo set hvor stor indflydelse han har haft på vores hold især i denne sæson, hvor han bl.a. har haft en stor andel i at de unge har, kunnet præstere og det håber jeg han kan fortsætte med.
 Martin Spelmann har spillet 52 kampe for HIF og er noteret for to mål i de sidste to sæsoner, hvor den 36 årige midtbanedynamo har tørnet ud for Hvidovre.