Sportschef Peter Lassen: Endelig fik vi Gehrt

Sportschef Peter Lassen: Endelig fik vi Gehrt

Den første forstærkning er på plads til Hvidovres nykårne Superliga-trup, idet man har skrevet kontrakt med midtbanespilleren Mathias Gehrt, der er hentet i Nykøbing FC.

FODBOLD: Den første forstærkning er på plads til Hvidovres nykårne Superliga-trup, idet man har skrevet kontrakt med midtbanespilleren Mathias Gehrt, der er hentet i Nykøbing FC.

Sportschef Peter Lassen glæder sig over af det endelig er lykkes at hente den 31 årige Gehrt til klubben: - Det er jo ingen hemmelighed at vi har haft et godt øje til ham igennem længere tid. Det er en spiller som passer rigtig godt ind i den måde Frandsen gerne vil spille på, - lidt a´la Pyndt og Carlsen. Derfor regner jeg også med at han falder let ind i spillestilen, - og omklædningsrummet.

Selvom man som 31 årige ofte er i begyndelsen karrierens efterår som fodboldspiller, har sportschefen en anden tilgang til det:

- Vi ser nok ikke alderen som et problem, som så mange andre klubber måske gør. Det synes jeg spillere som Kim Aabech, Stenderup og Martin Spelmann er gode eksempler på. Det handler om den ild i øjnene og den fysiske forfatning den enkelte spiller har. Jeg vil have folk der omtrent vil give "deres højre arm" for at spille Superligafodbold for HIF og ikke kun kigger kroner og øre. Med Mathias ved vi at vi får en der giver sig 100%, det er det som vi har brug for i denne sæson, slutter Peter Lassen.