STØJGRÆNSER FRA ANLÆG ET LOKALT SKØN

STØJGRÆNSER FRA ANLÆG ET LOKALT SKØN

KENNETH BAK med svar til indlæg fra Carsten Provstgaard fra Moderaterne:

LÆSERDEBAT: Det er da fantastisk at Rosenhøj IF ved Sønderkær, nu kan spille på kunstgræs hele sommeren og dele vinterhalvåret med BK Friheden, Rebæk IF, SBV09 og Lejerbo BK. Det vil give ekstra træning i det fri og frigiver tid på de tre kunstgræsbaner vi har på Avedøre Stadion og den tid der bruges indendørs i gymnastiksale og haller.

Tiden som kan anvendes på den nye kunstgræsbane er begrænset i de sene tider grundet at ”støjen” fra børns grin og begejstring, har været sidestillet med industristøj. Her skulle der opføres høje støjværn omkring banerne hvis de skulle anvendes efter kl. 19. Til frustration for mange og elendigt for økonomien.

Det er der heldigvis blevet løst op for nu.

Kommunernes Landsforening har for nyligt sendt en skrivelse ud, hvor de fortæller at både Miljøministeren og Kulturministeren har lyttet til bekymringerne fra kommunerne og KL i fællesskab, så der nu er fundet en løsning. Løsningen er at støj fra idrætsanlæg ikke skal vurderes ud fra faste decibelgrænser men derimod være et lokalt skøn.

Dette går vi straks i gang med at kigge på så vi kan få frigivet endnu flere timer på det kunstige græs.

Ja, én kunstgræsbane hjælper lidt, flere hjælper meget!

Vi har en plan. Den plan hedder Idrætsvisionen. Dette er starten til en opgradering af faciliteterne i hele vores kommune. I visionen er der tænkt etablering af flere kunstgræsbaner ind. Det som start være sig baner ved Langhøjskolen samt på banerne ved Hvidovre Stadion når station skal opgraderes til Superligas krav.

Jeg er helt enig i at foreningslivet er det stærkeste fællesskab vi har, og derfor har vi taget fat for at styrke fællesskabet. Netop for fremtiden.

Bane 1 på Avedøre station blev etableret i 2013 som den første i Hvidovre. Bane 2 og 3 blev etableret i 2013. Nu er banen ved Sønderkær kommet i 2025 for nutiden og lige rundt hjørnet, så kommer der mange flere for fremtiden.

Kenneth Bak

Formand for Kultur- og Fritidsudvalget

 

menu
menu