Stor pris til Cirkusmuseets artist

 Stor pris til Cirkusmuseets artist

Line Vittrup er en af de fem artister der styrker branchen

Prisen blev uddelt første gang til Dansk Artist Forbunds sommerfest den 7. september 2023. Den uddeles årligt til en eller flere artister, som har ydet en exceptionel indsats indenfor musik og scenekunst. Artister der har styrket branchen og gjort en forskel for fællesskabet.

Prismodtagerne er udvalgt af kolleger fra Dansk Artist Forbunds bestyrelse. Med prisen følger 20.000 kroner og et originalt tryk af illustrator Pauline Drasbæk.Danske artister står for tusindvis af koncerter og forestillinger hver måned året rundt – til glæde for millioner af publikummer. Nogle af artisterne indenfor musik og scenekunst sætter ikke kun et aftryk på de danske scener, men gør også en forskel kollegaerne og styrker branchen. Flere af dem blev hædret til Dansk Artist Forbunds årlige sommerfest, hvor i alt fem artister modtog forbundets nye pris Artisternes Påskønnelse. Prisen sætter fokus på innovation, og prismodtagerne har alle en fornyet tilgang til formidlingen af musik og scenekunst. De har hver især været frontløbere indenfor deres felt og brugt deres platform til at gøre kunsten mere mangfoldig, tilgængelig og bæredygtig. De fem prismodtagere er Michael Bjerring for at styrke diversitet og for hans arbejde for at promovere dragperformeres ret til at virke som alle andre i dansk scenekunst. Sunniva Byvard Løvland modtager Artisternes Påskønnelse for sit arbejde med cirkuskoreografi. Bandet Lukas Graham for deres arbejde med grøn omstilling af musikbranchen.

Cirkusmuseets Line Vittrup for formidling af cirkusfaget. Line Vittrup får Artisternes Påskønnelse for hendes arbejde med at formidle cirkusfaget i øjenhøjde. Som arbejdende artist på Cirkusmuseet giver hun de besøgende en forståelse for, hvad det kræver at være cirkusartist. Hun behersker en bred vifte af discipliner, og bruger hele paletten til at involvere brugerne. Line Vittrup har optrådt med cirkus i mange forskellige lande og er nu en af landets få fastansatte cirkusundervisere. Samt Artisternes Påskønnelse for publikumsudvikling og styrkelse af kendskabet til en smal genre gives til jazzguitaristen Jakob Bro. Gennem årtier har han opbygget international anerkendelse. Prisen blev uddelt første gang til Dansk Artist Forbunds sommerfest den 7. september. Den uddeles årligt til en eller flere artister, som har ydet en exceptionel indsats indenfor musik og scenekunst. Artister der har styrket branchen og gjort en forskel for fællesskabet. Prismodtagerne er udvalgt af kolleger fra Dansk Artist Forbunds bestyrelse. Med prisen følger 20.000 kroner og et originalt tryk af illustrator Pauline Drasbæk.

Foto: Line Vittrup (Foto: Rita Blue)