Store Bededag er almindelig skoledag i Hvidovre

Store Bededag er almindelig skoledag i Hvidovre

Skolebørnene skal i skole som sædvanlig i morgen fredag den 26. april

Alle Hvidovres folkeskoler har almindelig skoledag på fredag den 26. april, der sidste år blev afskaffet som national helligdag.

Det betyder, at skolebørn i Hvidovre i år skal i skole på den tidligere St. Bededag.

Kommunens dagtilbud, sfo’er, klubber, biblioteker og svømmehaller har også åbent fredag.

Kommunalbestyrelsen skal til maj tage endeligt stilling til, om St. Bededag skal genindføres som lukkedag på Hvidovres skoler fra 2026.

I 2025 har skolerne åbent St. Bededag, som er 16. maj.