Svært at finde en skjult agenda

Svært at finde en skjult agenda

UGENS KOMMENTAR:

Det er mere end forståeligt, at forældrene til børnene i Børnehuset Egevolden er bekymrede over, at deres børn skal flyttes til nye institutioner med dertilhørende nye indkøringer og utryghed. 

Men når det er sagt, så tyder alt dog på, at det trods alt er den bedste løsning, som Hvidovre Kommune har kunnet komme op med. Der er ikke et enkelt sted, hvor alle 80 børn og personale kan være samlet, og Hvidovre Kommune har pt. 200 ledige pladser rundt omkring i kommunen.

Den lidt ukonkrete anklage om en skjult dagsorden om at lukke den tilsyneladende velfungerende institution permanent, eller måske ligefrem udfylde de 200 tomme pladser og dermed optimere de øvrige institutioner, virker derfor en anelse søgt og ærlig talt urimelig overfor embedsværket, der efter al fornuft at dømme har arbejdet hastigt for først og fremmest at sikre børn og personales helbred.

Det er også svært at finde en politisk underliggende agenda for at lukke institutionen Egevolden, når et politisk udvalg netop har besluttet af bevilge 1,75 mio. kr. til en ny liggehal i institutionen. Hvorfor ville man gøre det, hvis man i virkeligheden ønskede institutionen lukket? Nej, – det virker list for ulogisk!

Af Niels Erik Madsen