Tag familien med til Sommersøndag på Quark

 Tag familien med til Sommersøndag på Quark

Traditionen tro holder Naturcentret sommersøndag med masser af aktiviteter for store og små

Så er det igen tid til Quark Naturcenters Sommer-søndag. Det sker på søndag den 9. juni kl. 10-13.30 på Quark Naturcenter, Avedøre Tværvej 56.

Quark og deres samarbejdspartnere har sørget for spændende aktiviteter for store og små.

Hvidovrespejderne sørger for bål og snobrød ved shelterpladsen. Biavlerne viser hvordan man slynger honning.

Hvidovre ko og fåregræsser forening af 2000 vil omkring kl. 10.30 fremvise klipning af får og fremvise den nyklippede uld. Det er også muligt at se nærmere på en af uldens mange muligheder, ved at prøve at filte.

Quarks medarbejdere giver børn og voksne mulighed for at indfange og undersøge biodiversiteten i Quarks sø og på græsarealerne. Man kan også gå en tur og kigge efter dyrene på foldene. Alt i alt en masse forskellige aktiviteter for hele familien.

Det vil være muligt at købe et stykke kage og lidt at drikke. Man kan også tage madpakke og tæppe med, og nyde frokosten på græsset.

– Vi håber at se mange på denne dejlige sommer søndag, siger Daniel Dam, Leder af Quark Naturcenter.