TAK FOR OPBAKNINGEN VED KOMMUNALVALGET
Vi ser frem til samarbejdet i kommunalbestyrelsen i 2026, skriver DANSK FOLKEPARTI:
LÆSERDEBAT: Dansk Folkeparti ønsker at rette en stor tak til alle de borgere i Hvidovre, der gav os deres stemme ved kommunalvalget. Vi er glade og stolte over den tillid, vælgerne har vist os.
Der skal også lyde en særlig tak til de mange, der valgte at afgive en personlig stemme på vores kandidater: Mikkel Dencker, Ivan Fogtmann, René Langhorn, Peter Dencker, Per Fisker og Mette Andersen.
Dansk Folkeparti har opnået to mandater i kommunalbestyrelsen, som bliver besat af Mikkel Dencker og Ivan Fogtmann. Vi ser frem til i 2026 at indgå i et konstruktivt samarbejde med de øvrige partier i kommunalbestyrelsen – alt sammen med det fælles mål at sikre de bedste forhold for alle borgere i Hvidovre.
Vi ønsker samtidig alle borgere i Hvidovre en glædelig jul og et godt nytår.
Med venlig hilsen
Dansk Folkeparti
Mikkel Dencker &
Ivan Fogtmann
