Tennis-kampen vi alle har ventet på!

 Tennis-kampen vi alle har ventet på!

Teater næste lørdag – og så er der bar bagefter!

De to tennisguruer DON McEnroe og Björn GNU står endnu engang over for hinanden i den ultimative og altgørende duel, vi alle har ventet på.

Træningen har været hård og umenneskelig, for INTET står højere end ønsket om at vinde. Med alt fra fingerstrik til tango-wrestling, beskidte tricks og det bedste 80’er look kæmper de to rivaler en nervepirrende kamp om at kunne dømme den anden ude. Men spørgsmålet er, hvad sejren er værd? DON og GNU er tilbage i deres livs form og tager os med på en actionfyldt, sveddryppende og poetisk jagt på sandheden om ægte kampånd. Med slapstick komik og rørende dans, forsøger de to antihelte, i bedste DON GNU-stil, at vikle sig ud af det net, de selv har fået rodet sig ind i

– Kan du huske ”Turist”, med stort badedyr af sted på drømmerejse? Don Gnu kommer igen, nu som tennis guruer for at spille en kamp, du ikke vil gå glip af. Disse mænd med sokker i sandalerne er uovertrufne, siger Anitta Rokkjer og Jette Skovgaard fra Hvidovre Teaterforening.

– Vi er stolte af, at vi i Hvidovre Teater, kan præsentere denne fantastiske, forførende og morsomme forestilling “Tennis- Kampen vi har ventet på!”, som spiller lørdag den 6. april kl. 18.00 i “Kometen”, Hvidovrevej nr. 280. Du kan trygt skynde dig, at købe billet enten på tlf. 36496606 onsdag og torsdag ml. kl. 10- 15, eller på hjemmesiden hvt.billetexpressen.dk; du kan også prøve at tage chancen, og komme i døren en 1/2 time før forestillingen og købe billet.