To unge fra HBC på verdensranglisten
BADMINTON: To unge badmintonspillere i Hvidovre Badminton Club på 20-21 årsalderen har gjort det bemærkelsesværdigt godt.
De hedder Mette Werge og Kristoffer Kolding, der begge har boet i Hvidovre hele deres liv, og spillet i HBC.
De spiller mix-double sammen og har gjort det i godt halvandet år nu.
Kort efter at de blev sat sammen trådte de ind på verdensranglisten med en placering omkring nummer 500. Men derefter er det gået stærkt, og på den sidste nye verdensrangliste, der blev offentliggjort sidste uge, ligger de nu nummer 50 – deres bedste placering til dato.
