Tøjbytte, fællesskab og god gerning

Tøjbytte, fællesskab og god gerning

Kulturhus Risbjerggaard danner ramme en gratis tøjbyttedag

ARRANGEMENT: Lørdag den 23. maj åbner Kulturhus Risbjerggaard dørene for et hyggeligt og bæredygtigt tøjbytte-arrangement, hvor alle er velkomne. Fra klokken 11 til 15 kan du bytte det tøj, du ikke længere bruger, med noget nyt – eller bare komme forbi for at snuse til stemningen.

– Vi glæder os til at se folk mødtes over en fælles interesse for bæredygtighed og fællesskab, fortæller Stine Roldgaard, en af arrangørerne og Manuvision kropsterapeut.

– Det er en fantastisk måde at give tøj nyt liv på, samtidig med at man kan hygge sig og møde nye mennesker.

Tøjbytte er mere end bare at skifte garderobe – det er en mulighed for at gøre en forskel.

Her kan du:

Få ny inspiration til din stil uden at bruge penge.

Gøre en miljøvenlig handling, der giver god samvittighed.

Prøve tøj af og finde skatte, du ikke vidste, du havde brug for.

Nyd en kop kaffe og kage, mens du hyggesnakker med andre.

Få tilpasset dit nye tøj i det sy-hjørne, der er sat op til arrangementet.

En god sag i centrum

Arrangementet er også en del af Team Rynkeby Vestegnens indsamling til Børnecancerfonden og Børnelungefonden. Stine Roldgaard og Katrine Høybye Frederiksen, som begge er Manuvision kropsterapeuter, skal i sommer til Paris som behandlere for cykelrytterne i Team Rynkeby Vestegnen.

– Vi håber, at mange vil støtte op om indsamlingen – enten ved at deltage i tøjbyttet eller ved at donere via MobilPay Box 5864ZX, siger Katrine Høybye Frederiksen.

Sådan gør du

Ryd ud i dine skabe og tag det tøj og tilbehør med, som er i god stand, men som du ikke længere bruger. Du behøver ikke at have noget med for at komme – alle er velkomne!

– Kom og vær med – for tøj, fællesskab og en god sag!, lyder det fra arrangørerne Stine Roldgaard, Katrine Høybye Frederiksen og Kulturhus Risbjerggaard

 

Foto: Stine Roldgaard og Katrine Høybye Frederiksen

red
menu
menu