Trafikhelvede

Trafikhelvede

BEBOERE på Torndalsvej om arbejdet med fjernvarme på Tårnfalkevej

LÆSERBREV: I september måned 2022, begyndte et omfattende arbejde med fjernvarmen på Tårnfalkevej.
Det medførte på det tidspunkt, at Torndalsvej i en periode blev Tårnfalkevej. Det betød at alle lastbiler og personbiler, der normalt bruger Tårnfalkevej, skulle frem og tilbage af Torndalsvej.
Dette var uden nogen form for information fra Hvidovre Kommune Center for Vej & Park, og ved henvendelse fra beboerne, om det var muligt at sætte skilte op med, Vis hensyn sæt farten ned, (Torndalsvej har desværre ikke status af villavej, så det er tilladt at køre 50km) var beskeden, at det ikke var Vej & Park der stod for arbejdet, men derfor kunne Vej & Park jo godt have vist sig fra den gode side og have sat skilte op.
Nu er der igen spærret for al udkørsel fra Tårnfalkevej til Køgevejen (indtil videre snart 3 uger), men denne gælder det alle villavejene fra Havnevejen til og med Strandvangen ved Batteriet, og igen uden nogen form for information, og ingen tidshorisont.
Det er et stort område at skulle lægge vej til, for bredden af kørebanen på Tårnfalkevej er jo større end Torndalsvej, så det er meget voldsomt, når der så er meget trafik af alle slags køretøjer hver dag. Der er rigtigt mange bilister der kører for stærkt, og det er meget ubetænksomt.
Allerede inden arbejdet på Tårnfalkevej, har/og er der problemer med både herboende og udefrakomne bilister, der kører al for stærkt, og det er ganske enkelt ikke i orden.
Lastbilschauffører der ignorer, at lastbiler ikke må svinge til højre fra Køgevejen til Mågevej, hverken på Engdalsvej og Torndalsvej, og hvis man har prøvet at gøre opmærksomt på det, får man fingeren eller nåh hvad vil du/I gøre ved det?
Der er børneinstitutioner der går tur til Mågeparken, beboerne og plejere fra Søvangsgården går her ofte, og ind imellem er der desværre så lidt plads på fortovet, at man må ud på kørebanen, for at komme forbi parkerede biler, og det er ikke så rart.
Vi har tidligere fået at vide, vi kunne investere i vejbump, men hvorfor skal vi betale for at andre ikke kan finde ud af at køre ordentligt, og det gælder også Mågevej.
Det allerbedste vil være at lukke Torndalsvej og Engdalsvej for gennemgående trafik til/fra Køgevejen/Mågevej, så al trafik skal bruge Tårnfalkevej, og at vejene i dette område kan få status af villaveje, så der kan komme nogle lavere fartgrænser.
Beboerne på Torndalsvej.