Trivsel koster – men hvad koster det ikke at handle

UGENS KOMMENTAR: To aktuelle artikler i denne uges avis peger på en vigtig udfordring: Flere børn har brug for hjælp, og det kræver både nye tiltag og tilstrækkelige ressourcer. På Frydenhøjskolen og nu også Engstrandskolen afprøves projektet ”Tæt på”, hvor familievejledere og psykologer går tæt på elever, der har det svært – både fagligt og socialt. Tanken er, at tidlig og fleksibel støtte kan forebygge større problemer senere. Det er en god idé, for når voksne er tæt på, kan de se, høre og handle, før små udfordringer bliver store.

Men samtidig viser tal fra Børneterapien i kommunen, at antallet af børn med genoptræningsplaner er steget markant. Det betyder, at der skal prioriteres lovpligtig genoptræning, og det forebyggende arbejde i dagtilbud og skoler bliver skåret ned. Det er en paradoksal situation: Vi ved, at tidlig indsats virker, men når ressourcerne ikke følger med, risikerer vi at skulle reparere i stedet for at forebygge.

Det er positivt, at kommunen tester nye metoder som ”Tæt på”. Men hvis vi virkelig vil bryde den negative spiral, må vi også sikre, at der er nok hænder og midler til at følge op. Ellers ender vi med at løbe hurtigere og hurtigere for at stå stille – og det er ikke godt nok for vores børn.

Spørgsmålet er: Vil vi vente, til problemerne bliver så store, at vi er nødt til at reparere – eller vil vi investere i at forebygge?