Udsolgt på stadion med 6.000 tilskuere

 Udsolgt på stadion med 6.000 tilskuere

Næste hjemmekamp er mod Næstved den 4. juni

FODBOLD: De fleste havde nok glemt hvordan et kulturelt arrangement af den skala så ud i Hvidovre. Men torsdag eftermiddag fik vor by igen mulighed for at opleve et event af en størrelse, man ikke har set siden Hvidovres divisionshold for næsten 10 år siden sensationelt slog Thomas Franks Brøndby-mandskab ud af pokalturneringen for øjnene af 7.000 mennesker.

Lidt over 6.000 tilskuere var nemlig mødt op til den udsolgte kamp mod Sønderjyske på Pro Ventilation Arena i torsdags, hvor klubben efter eget udsagn kunne have solgt et langt større antal billetter, hvis det var tilladt med hensyn til stadionkapaciteten.

Resultatet gik desværre ikke som ønsket, og HIF skal ud i to nye finaler for at sikre en oprykning, men selvom 2-1 nederlaget forhindrede festen i at eksplodere, må man bare tag hatten af for den stemning, som de mange fremmødte mennesker skabte før under og såmænd også efter kampen.

Billetter til Næstved-kampen

Det store fremmøde glædede sportschefen, der håber på en gentagelse mod Næsted søndag den 4. juni.

- Jeg synes det var meget rørende at opleve den opbakning spillerne fik igennem hele kampen, stemningen var i hvert fald til superliga, siger Peter Lassen. der allerede nu oplever stor opbakning til den næste hjemme kamp mod Næstved.

- Selvom vi har en rigtig vigtig kamp på lørdag i Vendsyssel, så oplever vi allerede nu en stor interesse for den næste - og sidste - hjemmekamp imod Næstved, hvor vi allerede har solgt 1500 billetter, slutter Peter Lassen, der opfordrer folk til hurtigt at sikre sig en billet på shop.hvidovrefodbold.dk, hvis man skal være helt sikker på at komme ind..

De 6.237 tilskuer var ikke bare sæsonrekord i Hvidovre men også i hele 1. division, hvor kampen to runder før tid altså var den mest sete, skarpt efterfulgt at Vejle- Næstved fra i søndags med 6.139 tilskuere.

(Fotos: Martin Ladegaard-Mortensen)

 

ka-ma