Vær med til at gøre Hvidovre endnu tryggere!

Vær med til at gøre Hvidovre endnu tryggere!

Informationsmøder om tryghedsskabende belysning i Hvidovre

NYHEDER: Hvidovre Kommune inviterer borgere til informationsmøder om kommende belysningsprojekter, der skal øge trygheden på og omkring populære områder som Åmarken, Avedøre Station og Musikskolen. Formålet er at skabe mere lys og sikkerhed, så borgere kan færdes trygt, også i de mørke tider.

Hvad kan du forvente?

På møderne får deltagerne mulighed for at høre mere om de konkrete planer for belysningen, herunder hvordan projekterne vil forbedre bybilledet og øge trygheden. Der vil også være rig mulighed for at stille spørgsmål og komme med input til projekternes udformning og placering.
Informationsmøderne finder sted tre steder, på tirsdag den 25. november kl. 16.30-17.30 på Avedøre Station – på forpladsen, på onsdag den 26. november kl. 16.30-17.30 på Åmarken Station – på forpladsen ud mod Gl. Køge Landevej og torsdag den 27. november kl. 16.30-17.30 foran Musikskolen

Kommunen håber, at mange vil benytte sig af muligheden for at deltage, så projektet bliver så borgerinddragende og lokalforankret som overhovedet muligt.

red
menu
menu