Var det et godt Seniorrådsvalg?
UGENS KOMMENTAR af Niels Erik Madsen
KOMMENTAR: Folk med insiderviden omkring Seniorrådet/Ældrerådet vil næppe kalde det nylig afholdte seniorrådsvalg, hvor der af syv medlemmer, blev indvalgt fem nye.
Det skete nemlig bl.a. på bekostning af to af rådets mest fremtrædende medlemmer, nemlig formanden Jørgen Nygaard og sekretæren Bjarne Agerlin, der noget overraskende ikke fik nok personlige stemmer. Samtidig måtte man også sige farvel til den mangeårige erfarne kasserer Christian Thode, der ikke ønskede at opstille.
Altså en betydelig åreladning i toppen af seniorrådet.
Der ligger sandsynligvis ikke noget politisk – endsige organiseret – bag dette mandefald valget medførte. Man kan heller ikke kritisere den detroniserede formand for manglende aktivitet og god styring, – tværtimod har man kun hørt positive meldinger hvad angår hans virke. Måske faldt han på at mange regnede ”formanden for sikker”, og at de så satte deres kryds ved en af de nye?
Det bliver spændende at se hvordan det nyvalgte seniorråd nu vil konstituere sig med alle de nye, de to der ”overlevede” Annette Kou og Renè Langhorn, samt et par de ”gammelkendte” fra ældrearbejdet Birthe Mingon og Wivie Bastian.
De sidste fire års seniorråd har været rost af kommunen for godt samvirke, bl.a. omkring høringssvar og moderat kritik. Måske også for meget, så man kan ikke udelukke en ændring her.
nem
