Velkommen indenfor i landets første moské

Åbent hus i Nusrat Djahan Moskeen i Hvidovre i morgen, hvor der også bydes på mad

I morgen torsdag den 12. oktober kl. 17.00 er alle velkomne til at gæste Nusrat Djahan Moskeen i Hvidovre, beliggende på Eriksminde Alle 2 – hjørnet af Kirkegade.

Moskeen blev indviet i 1967, og dermed er Danmarks ældste moske af Islams Ahmadiyya Menighed, som også er Danmarks ældste muslimske organisation siden 1950´erne. Foruden moskeen, står menigheden for den frivillige nytårsoprydning, interreligiøse arrangementer, bl.a. et lokalt motionsarrangemet til fordel for Hvidovres plejehjem, samt anti-radikaliseringskampagner mm. Menigheden er også kendt som ”Muslimer for Fred”.

Spørgsmål og aftensmad

I morgen torsdag den 12. oktober indbyder man så igen, efter flere års pause – bl.a. på grund af coronaen – til åbent hus i Nusrat Djahan Moskeen.

– Kom indenfor, se moskeen, og hør om en muslims hverdag, vores syn på Koran-afbrændinger eller glæd os bare med dit gode selskab, siger Irmad Malik.

– Vi ønsker hermed at genoptage vores mangeårige tradition for at åbne dørene for alle borgere uanset tro. Arrangementet har til formål at invitere alle indenfor, nedbryde fordomme og sammen udvikle os. Og der vil være mulighed for at stille alle de spørgsmål, man måtte være nysgerrige omkring.

Programmet for dagen

Kl. 17: Introduktion til moskeen

Kl. 17.30: Spørgsmål og svar

Kl. 18: Aftensmad.

Arrangementet er helt gratis, men tilmelding er nødvendig på tlf. 60 21 33 35 eller mail: besoeg.moskeen@gmail.com.

 

Nusrat Djahan Moskeen, på hjørnet af Kirkegade og Eriksminde Alle, er Danmarks første og ældste moske. (Arkiv foto)