Vi siger tillykke til ”den lille ny”

Vi siger tillykke til ”den lille ny”

MICHAEL SABROE fra Genbrugshallen med en opfordring

LÆSERDEBAT: På hjørnet af Brostykkevej og Hvidovrevej er der placeret en kommunal byttecontainer, frisk og nydelig.

Foreningerne bag Genbrugs­hallen byder den velkommen, den vil blive et glimrende supplement i lighed med de forskellige private bogskabe vi ser rundt på villavejene.

Vi håber, at borgene tager godt imod containeren, så vi undgår spild og hærværk.

Det er jo kommunens Vej og Park afdeling, der skal vedligeholde containeren og pladsen omkring den, samt fjerne det, der eventuelt er fejlplaceret.

Det er jo en byttecontainer og ikke en affaldscentral.

Samtidigt vil vi gerne slå på tromme for Genbrugshallen på Høvedstensvej, drevet af frivillige, der henter de indleverede effekter fra vor egen container på Genbrugspladsen på Avedøre Holme, sorterer og stiller det pænt frem på hylderne i hallen.

Den første lørdag i måneden er den traditionelle salgsdag og den er godt besøgt.

Så godt besøgt at vi er begyndt at holde aftenåbent på udvalgte onsdage. Næste gang onsdag den 21. maj kl. 17-19.

De frivillige fra Genbrugshallen har i år i gennem snit omsat mere end 3.000 kg (tre tons) om måneden, en stor indsats, der sparer skattekroner til forbrænding og bortskaffelse og også giver et flot økonomisk bidrag til foreningerne her i Hvidovre.

 

Med venlig hilsen

Michael Sabroe

Formand

Genbrugshallen

menu
menu