VI SKAL GODKENDE BYGGERIET

VI SKAL GODKENDE BYGGERIET

Kommunalbestyrelsen skal behandle sag om renovering af Grenhusene, skriver borgmester ANDERS WOLF ANDRESEN:

LÆSERINDLÆG: I flere indlæg i de seneste udgaver af Hvidovre Avis har beboere i Grenhusene udtrykt frustration og bekymring over den huslejestigning, som følger med en planlagt renovering af Grenhusene. Jeg forstår godt, at man som beboer kan være bekymret for, hvad renoveringen i sidste ende kommer til at betyde for ens økonomi.

Helhedsplanen for renoveringen er blevet vedtaget af beboerne i Grenhusene på et ekstraordinært afdelingsmøde, og kommunen har nu modtaget en ansøgning fra boligselskabet om at sætte byggeriet i tang. Næste skridt er, at Kommunalbestyrelsen skal behandle denne ansøgning, og vi forventer, at det bliver på mødet i marts.

Det er almindelig procedure, når en almen boligorganisation ønsker at sætte en større renovering i gang, at Kommunalbestyrelsen skal godkende byggeriet, finansieringen og huslejeniveauet. Vi vurderer projektet ud fra både tekniske, økonomiske, sociale og kulturhistoriske forhold.

Venlig hilsen

Anders Wolf Andresen

Borgmester

 

menu
menu