– Vores bud på en kommune med mere biodiversitet

 – Vores bud på en kommune med mere biodiversitet

- skriver Venstre i Hvidovre

LÆSERBREV: Venstre i Hvidovre foreslår en proaktiv tilgang til biodiversitet. Vi anerkender de allerede igangsatte tiltag, såsom vildbeplantning og insekthoteller, men vi står over for en dalende biodiversitet, der kræver yderligere handling.

Vi ønsker at kortlægge flere kommunale arealer til eventuelle biodiversitetsfremmende projekter. Disse tiltag, herunder vildtvoksende områder og flere insekthoteller, vil ikke alene gavne naturen, men også borgerne. Det er naturligvis essentielt, at dette sker uden at være til gene for de lokale beboere.

Ved at integrere mere natur i byen forbedrer vi livskvaliteten og miljøet i form af små vildtvoksende oaser eller parker og grønne arealer med flere insekthoteller. Dette vil sikre, at Hvidovre lever op til de forventninger, der er til en bæredygtig kommune, samtidig med at vi fremmer bæredygtig udvikling og bevarelse af biodiversitet.

Venstre i Hvidovre er mere end klar til at prioritere denne vision for en grønnere, rigere og mere mangfoldig natur i vores kommune, til gavn for nuværende og fremtidige generationer.

 

Venlig hilsen

Bestyrelsen i Venstre

Hvidovre