Ytrings-friheden er ikke-eksisterende

Ytrings-friheden er ikke-eksisterende

LÆSERBREV: Tak for at Hvidovre Avis følger op på arbejdsmiljøet i Hvidovre kommune, renovationsafdelingen!

Desværre er det et problem mange andre steder i kommunen, og derfor kun en dråbe i havet, når renovationsafdelingen nævnes.

Man ser stort på medarbejderudviklingssamtaler – som ofte ikke afholdes.

Arbejdsmiljørepræsentanter som bliver forfulgt af ledelse, for at chikanere deres arbejde.

Ledelsesevalueringer som der ikke bliver fulgt op på, trods kritiske punkter.

Ledere der åbenlyst råber og nedgør medarbejdere, uden der gribes ind, også selvom ledere højere oppe i systemet er orienteret.

Gennemsyret af ledere der kun ser og hører sig selv.

Ytringsfrihed er ikke-eksisterende, ikke tilladt. Konsekvenserne er sure, vrede, ondskabsfulde, truende (fyring) reaktioner fra leder.

Lederne formår at dræne medarbejderne for motivation og glæde.

Tak for jeres artikler! Dem der nu vasker hænder i jeres artikler, er i forvejen bevidste om problemerne, men har aldrig taget sig af problemerne før!!

Beklager at må være anonym, ellers bliver jeg fyret.

N.N.