10 ÅR ER VIST IKKE AT FORHASTE SIG!

10 ÅR ER VIST IKKE AT FORHASTE SIG!

MICHAEL SABROE - om Hvidovre Havn og Socialdemokratiet

Nu blev det så vort lokale Venstres tur til at blive udskammet af Den Social Demokratiske Byrådsgruppe. Det overlever de nok og må selv svare på.

Men det ændrer ikke, at Socialdemokratiet i årevis har stået for en særdeles henholdende havnepolitik.

Brugsaftalerne med klubberne har været begrænset til åremålskonktrakter. Hvilken bestyrelse kan få lån eller investeringer til et klubhus, hvor brugsretten kan opsiges til Nytår? Ingen.

Selv ikke Søspejderne kunne få en længerevarende aftale. Resultatet ser vi i dag. En brandtomt på 3. år.

Ingen bestyrelse har kunnet tænke langsigtet med en horisont på under et år.

Sidste helhedsplan for havnen, med borgermøder, bruger inddragelse osv var i 2009, siden er der ikke sket noget. Det er da en klar politik fra Socialdemokratiets side.

Der har været flere forslag gennem årene fra de Konservative også til en finansiering.

Så kan vi læse i Hvidovre Avis, at borgmesteren mener det er alfa og omega, at havnen bliver for alle borgere. Glimrende, at foreslå cykelparkering og toiletter er nødvendigt ja, men det kan næppe kaldes visionært.

At forvaltningen også har været henholdende kan tydeligt ses ved, at nu skal den nordre mole repareres for et måske 2 cifret million beløb. Det forfald havde kunnet udgåes, hvis der havde været løbende kontrol og vedligehold af den mole.

Den Socialdemokratiske gruppe slutter deres indlæg af med at sige at” forhaste et projekt igennem er ikke i Socialdemokratiets interesse.”

Dertil må jeg slutte med at sige, at det ikke er Socialdemokratiets havn, men Hvidovres Havn og da det er mere end 10 år siden sidste plan er der INGEN der beskylder jer for at forhaste noget.

Med venlig hilsen

Michael Sabroe

Bestyrelsesmedlem i

Det Konservative Folkeparti i Hvidovre.

menu
menu