1.000 km på cykel med celloen på ryggen

1.000 km på cykel med celloen på ryggen

AOF byder på spændende koncertforedrag med Ida Riegels på næste tirsdag

På næste tirsdag den 19. marts kl. 15.00 til 17.00 i Kometen/Medborgersalen, byder AOF Hvidovre på det spændende koncertforedrag, Solocello - og historien om 36 koncerter i Europa og 1000 km på cykel med celloen på ryggen. Ida Riegels, der selv har bygget sin cello, selv transporteret den 1.000 km på cykel gennem Europa og selv skrevet noget af den musik, hun spiller til sine koncerter.

- Kom og mød Ida, hør en fantastisk historie og lyt til hendes musik. Ud over sin egen musik spiller Ida Riegels uddrag af Bachs suiter for solocello, lyder det fra AOF.

- En cello er som en ven, eller en tolk. Den taler et sprog uden ord, som de fleste sjovt nok forstår. Den fortæller om alt det, der ikke kan siges med ord, siger Ida Riegels.

Billetter kr. 165,- inkluderer kaffe/te i pausen. Deltagerne er velkomne til at medbringe kage.

menu
menu