2 år mere til Headspace

2 år mere til Headspace

Headspace på Hvidovrevej 253B har siden 2017 tilbudt unge et lyttende øre, hvis de har behov for at vende problemer - Økonomiudvalget drøftede i går om tilbudet skal fortsætte i 2020 og 2021

Unge mellem 12-25 år har siden 2017 haft mulighed for gratis og anonymt at gå direkte ind fra gaden og få en samtale med en ungerådgiver hos Headspace.

Hvidovre Kommune har støttet Headspace siden 2017, og aftalen blev forlænget til også at gælde til og med 2019.

Nu skal der tages stilling til, om Hvidovre Kommune også i de kommende to år, vil støtte Headspace. Sagen blev behandlet af Økonomiudvalget i går.

Tale om det meste

Headspace er et tilbud til unge, der har brug for at drøfte små og store problemer. Det kan være problemer med skole, venner, familie, mobning, bekymring eller afhængighed - for bare at nævne nogle få af de mange emner, der kan tales om.

I Hvidovre har Headspace i 2018 holdt 248 samtaler og i første halvår 2019, blev der afholdt 142 samtaler. I 2018 havde Headspace 9 unikke besøg pr. måned og i første halvår af 2019 var tallet 7,5 unikke besøgende pr. måned. 75% af dem , som Headspace taler med, er piger. 85% af de besøgende hos Headspace går i skole eller er i gang med en uddannelse. 10% arbejder og de sidste 5% er ikke hverken i arbejde eller i gang med uddannelse.

Støtten fra Hvidovre Kommune beløber sig i tal til 500.000kr. om året plus yderligere 120.000kr. om året til finansiering af en kommunal medarbejder, der er tilknyttet Headspace 10 timer om ugen. Dertil kommer desuden udgifter til lokaler, lys og varme.

Headspcae holder til på Hvidovrevej 253 B, 1. sal. Der er åbent i Headspace tirsdag, onsdag og torsdag kl. 12.00-18.00. key

menu
menu