27 borgere fik dansk statsborgerskab

27 borgere fik dansk statsborgerskab

Grundlovsceremoni med flag, rød-hvide buketter og en opfordring til at deltage i demokratiet

27 Hvidovre-borgere deltog sidste tirsdag i Hvidovre Kommunes første egentlige Grundlovsceremoni. Her skulle borgerne først igennem formalia og have godkendt det medbragte ansøgningsskema og deres legitimation. Da det var klaret, fulgte den mere højtidelige del af ceremonien, hvor borgmester Helle Adelborg i byrådssalen bød de 27 nye statsborgere velkommen og ønskede tillykke med deres nyvundne statsborgerskab:

- Det er en glædens dag. Med jeres statsborgerskab følger en række rettigheder. I får nu mulighed for at stemme, når der er valg – og I får faktisk også mulighed for at stille op til valgene. Om I vælger at engagere jer på den ene eller den anden måde bestemmer I selv, men I skal vide, at I er meget velkomne til at deltage i demokratiet, sagde Helle Adelborg bl.a. til de nye danske statsborgere, der efter at have trykket borgmesterens hånd kunne fejre deres nye statsborgerskab med deres nærmeste pårørende ægtefæller, børn osv. som fulgte ceremonien fra tilhørerpladserne og havde medbragt både flag og rød-hvide buketter til en festlig markering af dagen.

Grundlovsceremoni

Grundlovsceremoni

menu
menu