40 ÅRS JUBILÆUM

40 ÅRS JUBILÆUM

Hvidovreborgeren Finn Petersen kunne i tirsdags den 12. november fejre 40 års jubilæum hos installationsvirksomheden “Kemp & Lauritzen”, hvor han har sit virke som elektriker.

Finn startede i sin tid som lærling i “Kemp & Lauritzen” og har været her lige siden. I alle årene har det været entreprisearbejde, der har drevet Finn, og han arbejder foresat på nybyggeri og større entrepriser. Det siger næsten sig selv, at Finn er stabil, han er en rigtig K&L-mand, og så er han vellidt blandt hans kolleger. Dette til trods for, at han godt kan blive irriteret, hvis hans kolleger ikke kan følge med i hans erfarne tempo. Alligevel bliver de inviteret med til bords, når de efter arbejde mødes i deres madklub, hvor finere mad er på menuen.

- Vi håber på at have Finn hos os mange år endnu, og ønsker ham stort tillykke med hans jubilæum, lyder det fra “Kemp & Lauritzen”.

menu
menu