400 musikere til brassbandbattle

400 musikere til brassbandbattle

Kometen dannede i lørdags rammen om årets Brassbandbattle med næsten 400 deltagere.

Brassbands elsker at spille til konkurrencer. Man kan sige, de spiller i flok, når de er mange nok.

De sidste ti år i træk har der været afholdt BrassbandBattle i Kometen (Medborgersalen).

Der plejer at være 10-12 deltagende brasbands fra Sjælland og en dommerkomité uddeler så årets præmier til de bedste.

Samtidig er det en stor social begivenhed, hvor rigtig mange glade messingblæsere mødes, spiller sammen, snakker, spiser og fester sammen til den lyse morgen.

I lørdags fandt det igen sted i Kometen med efterfølgende fest på Risbjerggård.

Begivenheden fungerer også som sommerafslutning for de fleste orkestre – således også for Hvidovre Musikskoles Brassband, som både var deltagere i konkurrencen og samtidig stod for hele arrangementet som værter og arrangører.

Sammen med DM i Brass, der afholdes rundt i landet, er denne årlige begivenhed, BrassbandBattle, et vigtigt pejlemærke for arbejdet i orkesteret.

Selvom hvert år ofte har slået ny publikumsrekord, så plejer man ikke at løbe tør for hverken fadøl eller pølser.

menu
menu