65 ÅR

65 ÅR

På lørdag den 22. januar kan organist ved Strandmarkskirken, Lars Petersen, fejre 65 års fødselsdag.

Den populære lokale musiker, der til foråret har 35 års jubilæum som kirkens organist, trodsede fra barnsben sit synshandicap og knoklede sig vej til en organistuddannelse.

I kirken er Lars kendt både som organisten der bag orgelets piber leverer musik til gudstjenester og koncerter - og han er kendt som en organist der aldrig går af vejen for at sætte sig ved klaveret og spille til fællessang for unge og ældre fra både det klassiske og det mere moderne repertoire. Børnene i sognet kender Lars som den blinde organist der godt vil svare på deres spørgsmål om hvorfor han intet kan se - og så ved de, at de fra ham og orgelet kan forvente melodier de kender, når de er til koncert, undervisning, krybbespil eller sangarrangementer i kirken.

Lars Petersen er opvokset i Nordjylland, men kom som 7-årig på kostskolen Refsnæsskolen i Kalundborg, men siden 1978 har han haft sit hjem i Avedøre.

menu
menu