80 ÅR

80 ÅR

En kendt og afholdt tidligere Hvidovreborger Jens Peder Kjær, - tidligere indehaver af "Bredalsparkens Ure & Optik og Guld & Sølv", kan på søndag den 23. januar fejre 80 års fødselsdag.

Jens Peder Kjær, der er født ved Nissum fjord ved Thorsminde i det jyske, kom i ungdomsårene på urmagerskole i København, og det førte i starten af 60’erne til en læreplads i Hvidovre hos den schweiziske urmager Pierre Henrioud i Bredalsparken. Efter 11 år fik Jens Peder Kjær i 1974 mulighed for at overtage forretningen, der de følgende år blev udvidet og moderniseret med speciale også indenfor optik samt guld og sølv.

I 1986 var Jens Peder Kjær en af initiativtagerne til etableringen af en centerforening i Bredalsparken, og han blev dens første formand. For omkring 17 år siden afhændede Bente og Jens Peder Kjær forretningen til Martin Nielsen, der i dag er specialiseret inden for optik.

Jens Peder Kjær er nu bosat i Solrød Strand.

menu
menu