85 ÅR

85 ÅR

I dag, onsdag den 12. februar kan en kendt og meget aktiv Hvidovreborger, Anker Juhl Hugger, Baunebakkevej, fejre 85 års fødselsdag.

Anker Hugger, der var ansat ved postvæsenet i 40 år, indtil han gik på pension i 1998, har siden sin ankomst fra det jyske, altid boet i Hvidovre, først i Strandmarkskvarteret, sidenhen i lejlighed i Stationsbyen, så i hus på Kærgårdsvej og siden 2005 på Baunebakkevej.

I sin tid i Strandmarkskvarteret var Anker Hugger bl.a. formand for menighedsrådet ved Strandmarkskirken.

Han har altid været aktiv og det er ikke blevet mindre efter at han er gået på pension. I flere perioder har han således været kasserer for Ældrerådet i Hvidovre, men forlod posten i 2014. Han har også været med i grundejerforeningen i Avedøre og var med til at stifte den fælles grundejerforening for samtlige grundejerforeninger i Hvidovre.

Men han har også taget sig af ældre på samme alder; - har været instruktør på ikke færre end tre motionshold samt hos Ældresagen med gymnastikhold i Avedøre. Trods den høje alder er Anker Hugger rimelig frisk, og har da stadig hold til stolegymnastik i Aktivitetscenteret.

Fødselsdagen fejres privat.

menu
menu