85 ÅR

85 ÅR

Karl-Erik Eilsø, tidligere Avedøre-og Hvidovreborger gennem mange år, runder de 85 år på søndag den 28. juni.

Fødselaren har haft det meste af sit arbejdsliv i Hvidovre, først med BP-tankstation & autoservice på Gl. Køge Landevej, og dernæst - i godt 25 år - det store, moderne Statoilservicecenter med nærbutik på hjørnet af Kettevej og Avedøre Havnevej.

På organisationsplan har Karl-Erik Eilsø også været meget engageret, bl.a. omkring uddannelsen af unge indenfor servicesektoren.

Han har også været en kendt skikkelse indenfor det lokale foreningsliv. Han har i flere perioder været sekretær i Hvidovre Lions Club og var i mange år ildsjælen bag de handlendes og Lions store, årlige velgørenhedsbanko i Medborgersalen.

I en årrække var han også aktiv i Avedøre IF’s ledelse, bl.a. som formand for fodboldafdelingen.

Fødselaren har i de senere år været bosat i Kgs. Lyngby.

menu
menu