90 ÅR

90 ÅR

I dag, tirsdag den 26. november kan Esther Eggertsen Olsen fejre 90 års fødselsdag.

Esther er formand for seniorklubben i Bredalsparken, hvor hun har boet næsten altid. Det gør hun godt og hun elsker det. Der bliver spillet banko, modeopvisning, ture m.m. - alle hygger sig, og hun har en masser veninder og venner. Altid glad og hjælpsom, og tænker på andre før sig selv.

Selvom hun havde den sorg at miste sin mand i år, nåede de lige at have 69 års bryllupsdag i august, og når de færdedes rundt i Hvidovre, så man dem altid holde i hånd. De havde i en årrække kolonihave i Svarø og Præstemosen.

Hun har arbejdet på Hvidovre Hospital indtil sin pension. Esther er god med sine hænder, hun har gået til japansk kunstbroderi i Hvidovre, elsker at strikke, passer sin have med flotte blomster.

Hun er en elsket mor til fire børn, mormor, farmor og oldemor, hvoraf flere har deres hjem i Hvidovre.

menu
menu