ABBA Revival Band med tapas i Kometen

ABBA Revival Band med tapas i Kometen

Hvidovre Kulturråd byder på en spændende oplevelse med de velkendte sange alle kan synge med på

På næste lørdag den 2. november kl. 19.00-22.30 står det i ABBAS tegn når Kometen åbner dørene op for tapas og stor koncert med kopibandet, ARBA Revival Band.

Alle elsker ABBA

ARBA Revival Band kan bare det der med ABBA. I år er det 30 år siden, bandet blev dannet under navnet “ABBAformidlingen”, og lige siden har de væltet utallige fester i både ind- og udland med deres fantastiske og medrivende ABBA-tribute-show.

Med flotte kostumer, et fortryllende sceneshow og velspillede udgaver af alle de klassiske Abba-hits sender det 7-personer store live-band sit publikum direkte tilbage til 70’erne og ABBAs gyldne æra.

I tre årtier har de rutinerede showmusikere i ARBA Revival Band leveret underholdning fra øverste hylde og sat gang i festivaler, koncerter, tv-shows og fester af alle slags. ABBA er altid det gode valg til et festligt arrangement, og i jubilæumsåret 2019 er bandet klar med et opdateret og velsmurt show og en kærlig hyldest til nogle af de bedste popsange, der nogensinde er blevet skrevet;

“Når ARBA Revival Band går på scenen, er der kun én ting at gøre: at overgive sig og skråle med på sangene, som vi alle kender!!”

Nu kan du opleve ARBA Revival Band til en storslået aften hvor der også er mulighed for at spise. Dørene åbner til spisning kl. 19.00-20.30, hvor ARBA Revival Band herefter går på scenen og fester igennem i Kometen.

Oplevelsen foregår den 2. november kl. 19.00-22.30. Samlet pris for tapas og koncert: 300 kr. eksl. gebyr. Læs mere om begivenheden og køb billet på Hvidovre Kulturråds Facebookside @HvidovreKulturrad samt på HvidovreBibliotekerne.

menu
menu