Aktuel Kommentar af LENE KJØLLER, tidligere formand for Danmarks Naturfredningsforening i Hvidovre:

Aktuel Kommentar af LENE KJØLLER, tidligere formand for Danmarks Naturfredningsforening i Hvidovre:

JEG ANKLAGER!

Where have all the Flowers gone?

For nogle år siden - om foråret - var Kystagerparken og Lodsparken som et gult hav af mælkebøtter og på vejkanter og rabatter blomstrede masser af de gule kurvblomster. Sådan var det overalt i landet. Sådan er det stadig om foråret i Danmark - men bare ikke i Hvidovre!

I dag er alle kommunale arealer kendetegnet ved at være græs med påfaldende få vilde blomster.

I Lodsparken f.eks. er der foruden græs næsten kun vild kørvel tilbage. Alle de et-årige, som førhen voksede her sporadisk - aften-pragtstjerne, trævlekrone, oksetunge - for at nævne nogle få blandt mange - ses aldrig mere. En fin lille population af hesperis - ca. 80 cm høj med lyslilla korsblomster – spredte en dejlig duft i aftentimerne, deraf det danske navn natviol. Den er også væk. Og mælkebøtterne kan tælles.

Skummer med plantegift!

Nu forsvinder mælkebøtter jo ikke af sig selv. Men hvad er der så sket?

Jo, forklaringen er såmænd, at Vej & Park i Hvidovre de sidste 10 år har behandlet friarealerne med kemi eller sagt rent ud - med plantegift.

Dengang besluttede Hvidovre kommune igen at bruge et smart ukrudtsmiddel, som bringes ud over arealet som skum og fortættes til væske i samme øjeblik, det rammer jorden. Meget diskret og upåfaldende. Intet sprøjter gennem luften som “i de gode gamle dage”. Vejen fra den lille vævre maskine til jordoverfladen udgør kun få centimeter og behandlingen kan udføres med præcision.

Så når medarbejdere fra Vej og Park hårdnakket bedyrer, at der ikke sprøjtes i Hvidovre, så er det delvist rigtigt, der skummes. Men virkningen er den samme: kun græsser bliver tilbage, stort set.

Det var ikke noget, der blev kanaliseret til Hvidovre Avis. Det blev meddelt på et møde i Det grønne Råd, hvor jeg var til stede. Beslutningen var taget. Det var ikke til debat. Siden da er midlet blevet brugt i et omfang, der omfatter størstedelen af de kommunale friarealer. Kommunerne har pligt til at bekæmpe de invasive arter, men da ikke ved at bruge gift eller Round-up lignende præparater!

Jeg så i TV, hvordan man i Ballerup tildækker stor pileurt, så den ikke får lys. Hos os kører en maskine og slår store områder til lav voksehøjde. Så følger en lille maskine med skum, ikke noget man lægger mærke til. Denne behandling får parker, vejkanter, midterrabatter, overalt hvor man kan komme til. Resultatet bliver græs og kun græs.

Men på nogle midterrabatter sås blomster, når man nu er i gang. Så myldrer det pludseligt op med margueritter eller blandede vilde blomster i midten af Gl. Køge Landevej. Vej og Park er som Vorherre, der råder eller sår!

Ingen grøn kommune

I Hvidovre bliver den naturlige vilde flora nemlig betragtet som uønsket, som var de invasive og de bliver elimineret med skrappe midler samtidig med, at det hævdes igen og igen, at vi bor i en åh så grøn Kommune.

Det natursyn som praktiseres på vores friarealer er som hos haveejeren, hvis “have” består af en “fejlfri” græsplæne, fliser, et par krukker med smid-ud planter og så et stakit omkring det hele. Alting holdt så “pænt” ved flittigt brug af fliserens og ditto plæne-, og skulle der være et areal, hvor der alligevel kommer uønskede gevækster, så har byggemarkedet stort udvalg af kemiske midler, som ordner det problem. Ejeren af parcellen - den midlertidige bestyrer af en stump af vores planets overflade - kan desværre lovligt gøre sådan - men det kan kommunen IKKE.

Vores kommune gør fuldstændig som den traditionelle landmand, der sprøjter sine kornmarker med “plante-beskyttelsesmidler”, en eufemisme i landbruget for den kemi, der gør, at kun 1-kims-planter kan gro dvs. græsser, herunder korn. Ingen kornblomster, valmuer, kamiller på den bondes mark! Og den type landmænd er ikke grønne eller økologiske!

Hvidovre er med sin fremgangsmåde ved at udrydde den naturligt forekommende vilde flora og gør derved det stik modsatte af alle andre kommuner, der lever op til forpligtelsen om at øge biodiversiteten.

Vej og Park er ved at tømme vores kommunale friarealerne for naturindhold, som det er skete med Rebæk Søpark for år tilbage. Det er ganske enkelt skandaløst! Det er så forkert, det er flovt og det er så dumt! Der må da være folk i Vej og Park, som ikke har det godt med den fremgangsmåde!

Danmarks kommuner har nemlig forpligtet sig til at fremme biodiversiteten, som er i katastrofal nedgang. Hvidovre gør det stik modsatte: rydder krat næsten overalt, så småfuglenes yngleområder forsvinder, beskærer og fælder træer vilkårligt, ødelægger den vilde flora for insekter.

I Hvidovre er naturpleje lig med natur-reduktion, af folk, som ikke har viden eller forståelse for naturen og som fører tidligere tiders uvaner med sig: “Naturen, det billige skidt” som PH ironisk sagde.

Da amterne i sin tid blev nedlagt, skulle alle kommuner sende naturplaner ind til regionerne. Det kunne Hvidovre ikke, der var ikke den tilstrækkelige faglighed. Jeg husker, at den daværende miljøchef sagde: “Nu går den ikke længere, vi MÅ have folk med de nødvendige kompetencer”. En driftslederstilling til en akademisk uddannet på området blev så oprettet og et dygtigt og sympatisk menneske med en fin naturforståelse blev ansat.

- Men ak! Som vi alle ved: Een enlig svale kan jo ikke gøre sommer - hvor gerne den end vil - og svalen flyver efter nogen tid mod mildere egne.

Eksempler:

Jeg vil nævne nogle få konkrete eksempler på helt uacceptabel naturforvaltning i Hvidovre, det er svært at vælge ud, der er så mange, det er nærmest generelt.

En forårsdag kører jeg ad Avedøre Havnevej i nordlig retning. Det er i mælkebøtternes blomstringstid, men der er kun ganske få at se. Jeg spotter nogle omkring et vejskilt, her har den ellers så vævre maskine åbenbart ikke kunnet nå ind, et sted vokser mælkebøtter i striber, her har førerens øjemål åbenbart svigtet. Det ser jo tilforladeligt ud for de fleste, alting er jo så friskt og grønt, men er man botanisk vidende er det påfaldende. - Men så når jeg til Shurgard opbevaring og dér - ved udkørslen fra Biblioteksvej - en stor plæne, hvor kommunens folk ikke kommer - og den er DÆKKET af mælkebøtter - en fryd for øjet. Først når man drejer væk fra Hvidovre, kan man se den overdådighed af blomster, som er naturlig for denne årstid.

Bakkerne i Mågeparken var en sommer helt dækket af pink blomster. Det var staude-lathyrus, den røde variant, som blomstrede. Det så fantastisk ud! Da jeg den følgende sommer cyklede ud for at opleve synet af dem, var der ingen lathyrus. Der var kun græs! Heller ingen andre blomster af nogen art. Kommunen havde været der med slåmaskine og efterfølgende skumbehandling og buske langs Planetstien var flået i stykker. Skæret på slå-maskinen kan stilles vertikalt men har ikke kraft nok til at klippe buskenes grene over. Jeg vidste, at nogle få af samme plante voksede på en lille skråning langs cykelstien, der fører fra Stamholmen og ned under motorvejen. Måske kunne jeg samle lidt frø. Det er en skråning, hvor jeg engang så 8 forskellige dagsommerfugle på een gang. Dengang myldrede det med forskellige græsser og blomster. Men nu voksede der slet intet, skråningen var blevet asfalteret. Det var chokerende! Fra cykelstien kiggede jeg ud over det, der engang var et beskyttet vådområde med totalfredede orkideer og padder. Det er nu piloteret og bebygget. Det er dér, hvor bl.a. MAN og TEC ligger.

Martagon-liljen: Folk, der ser Søren Ryges udsendelser, vil vide, at han benytter enhver lejlighed til at lovprise en bestemt sjælden blomst: Martagon liljen, kransliljen - en turban-formet lilje, rosa eller hvid, den vokser vildt i de store skove i Mellem- og Sydeuropa. Men: den voksede altså også vildt i Hvidovre, tæt på Køgevejen i den lille skov, hvor Vold-alleen endte blindt. Der stod et bænkesæt og vi bad fra DN om, at kommunen undlod at slå græsset, hvor liljen havde bredt sig. Men der blev slået hvert år. Så skulle Voldalleen forlænges det sidste stykke, det førte igennem liljernes voksested. I årevis derefter voksede der intet i skovbrynet intet, som i intet, helt unaturligt. Den statelige blomst var væk! Men så, i 2018, skete der noget: frøene i jorden havde efterhånden dannet løg, som sendte masser af blomster til vejrs, de formelig væltede op langs cykelstien. Et helt utroligt syn i Danmark. Desværre fotograferede jeg det ikke, men jeg har aldrig set en tættere forekomst af liljerne, heller ikke i udlandet. Med bange anelser cyklede jeg i år ud for at se dem. Ganske rigtigt! Ingen liljer, kommunen havde været der. 6 m inde i skoven stod 1 lilje, det var alt. Havde det været i andre kommuner, ville disse blomster være en sensation. Hos os er det bare et irritations-objekt!

Lupinerne ved Søndre Kystagervej: Hvert forår, undtaget dette, har folk der bruger Kystagerparken kunnet fryde sig over en stor forekomst af lupiner i alverdens farver. Der var så mange! Man kunne tillade sig at plukke af dem, men svært at vælge, man kunne samle frø af yndlingsfarven og håbe på en lignende i sin egen have. De har nu fået standardbehandlingen a la Hvidovre: slået tæt i efteråret, skummet, og så ekstra skumbad omkring vækstsæsonen. Jeg så på, hvordan den lille maskine roterede i lang tid på det tidligere voksested. Bagefter fandt jeg 5 planter, som stod udenfor det behandlede område. Nu er lupinerne væk, ligesom en anden forekomst af lupiner i parken for længst er ødelagt.

Ranunklerne ved bænken: Samme skæbne er overgået en forekomst af bidende ranunkel - eller smør-blomst, som de fleste siger. Den voksede tæt, som et gult og skinnende tæppe omkring en bænk i Kystagerparken ved en af grusstierne nær bådelauget. Det var virkelig smuk indramning af bænken og en dejlig naturoplevelse. Men det var åbenbart blevet opdaget, at ikke alt var græs, som det skal være og så måtte der jo handles! Den sædvanlige procedure! Ingen ranunkler at se nu. Men denne art ranunkel hedder for ingenting bidende, så vej og park får kamp til stregen.

Væk med vild flora!

Og hvorfor er det så lige, at der ikke må være vild eller forvildet flora i Hvidovre? De nævnte steder er jo kun et par eksempler af rigtig mange! Hvorfor?

Ingen af disse planter er invasive! De er vild flora. De giver om foråret et boost til alle insekter og dermed til dyrelivet, til frugtdannelse og glæde for mennesker!

Den flora, som på en sommer skal igennem hele sin livscyklus fra frø, der spirer, over blomstring til spredning af frø, er stort set væk. Kun de mest hårdføre og flerårige ses hist og her. Men fortsætter kommunen på denne måde, vil de også give op.

Hvem i Vej & Park afgør, at Hvidovre skal bestå af monokultur i form af græs overalt? Som f.eks de endeløse rabatter og kanter langs kanalerne på Avedøre Holme. Græs, så langt øjet rækker. De kunne i stedet være et eldorado for bier og andre insekter. Her kan man se, at den vilde flora ikke får lov at etablere sig.

Samtidig betegner Hvidovre kommune sig som “GRØN”. De må have misforstået grøn i overført betydning. Affaldssortering alene gør det ikke.

Hvidovre lancerer sig selv som foregangskommune, vil skabe ny natur på nye holme. Ærlig talt! Skal man le eller græde? Hvidovre, som skaber af natur!

Kommuner med en seriøs naturforvaltning kan udmærket bedømme Hvidovre. Se selv, hvordan vores nabokommuner langs vandet ser ud. At køre over kommunegrænsen er som at komme ind i en anden verden. Her vokser så mange arter af planter, der vokser mange og høje træer, der plantes jorddække af lavtvoksende bærbærende buske af hensyn til fuglene og deres unger og meget andet. Både de kultiverede og mere vilde områder er frodige.

Væk med træerne!

Hos os udtyndes krat og træer i en grad, så fugle har dårlige ynglemuligheder. Skulle nogle æg blive udruget,og ungerne hoppe af reden, har de ingen skjulesteder i den første farlige tid.

Der bliver færre og færre småfugle og flere og flere kragefugle. Man ser heller ikke længere vinterfuglene nordfra, flokke af silkehaler og dompapper, som sad i de høje træer og spejdede efter føde.

De høje træer er fældet med ganske få undtagelser og træerne med bær til fuglene - som f.eks. de mange hanespore-tjørn langs stierne i Kystagerparken – er alle systematisk fjernet. Der er simpelthen ikke noget at komme efter!

Hvidovre bliver systematisk tømt for natur på kommunale arealer, som det skete i Rebæk park. De to små arealer i Langhøjparken og Rebæk park, som ikke bliver slået af hensyn til insekter, forslår ikke, når resten af arealerne gøres uegnede til naturligt dyre- og planteliv. For øvrigt er stedet i Rebæk Park nu en mini fodboldbane,

Den manglende viden om naturforvaltning blev tydeligt demonstreret ved de mange, mange selje-røn, som for år siden stod overalt i kommunen. Hvidovre var “de 1000 udpinte og udgåede træers land”. Det var ikke hærværk, som fik træerne til at sygne hen og gå ud. Det var uvidenhed om træers behov for rod-volumen, blandt meget andet, og så var de fleste træer tillige sat i et cementrør – som gjorde ondt værre. Mellem Åmarken og Friheden er der to levende træer tilbage! Ideen med at plante træer over hele kommunen var god, men den nødvendige faglighed manglede. Disse træer havde aldrig en fremtid.

Træer i vores kommune får ikke lov at udvikle sig naturligt, men beskæres og omdannes i en grad, som ikke ses mage til. Tag f.eks. lindetræerne omkring Hvidovre stadion. Hvert andet træ bliver stynet hvert andet år, så kun stammen ses. Næste år er det de andre træers tur. Træer, som får den behandling, bliver efterhånden angrebet af råd, det kan ses om vinteren.

Hvorfor er der træer, hvis de ikke må have naturlige kroner? Træerne er atmosfærens “lunger”, de er vigtige for vores miljø - på alle måder. Er de helt uvidende i V & P? Beskæring af trævækst er et særligt sort kapitel i Hvidovre, som vil fylde for meget at beskrive.

Noget må dog med. Mange, der færdes i det fri langs kysten i Hvidovre, er forfærdede over den brutalitet Vej & Park udviser. Træer og buske bliver flænset i stykker af slåmaskinen. Det er regulært hærværk eller rettere legaliseret hærværk på buskene. Hvordan kan man få sig til det? Det går ud over slåen og havtorn langs Mørtelhavnen og træer og buske langs stierne, det er en skandaløs fremgangsmåde.

Til sammenligning kan jeg fortælle, at ved Ishøj strand beskærer kommunen havtornen, når bærrene er ved at være modne og lader grenene ligge. Så kan folk tage dem med sig hjem, lægge dem i fryseren og dermed bruge den nemmeste måde at høste bærrene på. Man kan også i vores nabokommuner roligt samle bær og urter, der er ikke manipuleret med naturen.

Smedens pæretræ

En sidste kommentar skal gælde Smedens pæretræ, som det lykkedes ihærdige menneskers seje kamp at redde fra fældning, da pladsen foran Frihedens station blev omlagt. Træet var heldigt, det havde et navn, en identitet.

Men blev det nu også reddet? Siden da har Vej og Park haft travlt med at omdanne træet. Først blev en ca. 25 cm tyk hovedgren en meter over jorden fjernet helt. Så blev på halvdelen af kronen alle store opadstræbende grene savet over og stod i vinter og lignede amputerede arme. Nu mangler den anden halvdel af kronen, den skal vel have samme hårde behandling.

Er det, der bliver tilbage, så stadig Smedens pæretræ? Kunne man forestille sig folk fra Vej og Park i Frederikssund tage ud i Jægerspris-skovene og begynde at omdanne de historiske og navngivne træer efter forgodtbefindende? Nej vel.

Andre end mig er vidende om kommunens udbringning af gift. Der er stadig folk i såkaldte Grønne Råd, som var til stede, den gang miljøchefen fortalte om genoptagelse af brug af gift. Har disse folk solgt deres sjæl til djævlen, - jeg mener kommunen? Er det tilstrækkeligt for dem, at kommunen nu vil til at så planter med særligt henblik på bier?

Det er på høje tid, at Hvidovre forlader det fuldstændigt forældede og skadelige natursyn og praktiserer det natursyn, som andre kommuner for længst har taget til sig. Vi kan som borgere ikke acceptere denne uhæderlige og kortsynede behandling af vores miljø og natur. Hvidovre som grøn kommune er et falsum. Vi må kræve ærlighed og faglighed.

Lene Kjøller

Det smukke område op mod Vestvolden langs voldalleèn, består kun af græs. Alle de mange blomster er forlængst “skummet” væk med sprøjtekemi af kommunens folk.

Det smukke område op mod Vestvolden langs voldalleèn, består kun af græs. Alle de mange blomster er forlængst “skummet” væk med sprøjtekemi af kommunens folk.

EN SLIDT BÆNK i Kystagerparken er tilbage og enkelte gule mælkebøtter. Men alt andet - mange forskellige blomster - bl.a. ranunklerne lige rundt om bænken, har kommunens folk “skummet væk”, mener Lene Kjøller.

EN SLIDT BÆNK i Kystagerparken er tilbage og enkelte gule mælkebøtter. Men alt andet - mange forskellige blomster - bl.a. ranunklerne lige rundt om bænken, har kommunens folk “skummet væk”, mener Lene Kjøller.

menu
menu