Alsidig spiller hjem fra Cypern til Hvidovre

Alsidig spiller hjem fra Cypern til Hvidovre

Den nye HIF'er, Hakan Redzep kan dække flere positioner

FODBOLD: I denne uge sikrede Hvidovre Fodbold sig den 24-årige Hakan Redzep, der vender hjem til Danmark efter et år hos den den cypriotiske klub Anagennisi Deryneia.

- Vi er superglade for aftalen med Hakan Redzep, - han fuldender den trup, vi gerne ville have på plads inden sæsonen går i gang, siger formanden Martin Krogh-Jensen

- Med Hakan får vi en 100 % indsats hver gang, han kan spille flere steder på banen, så vi dækket godt ind på flere positioner. Vi ved f.eks. at han kan udfylde rollen på midtbanen samt venstreback. Vi ved også, fra sidste år, at vi skal være dækket godt ind på flere positioner, hvis vi skal være med i midten af rækken, som lige nu er målsætningen for den kommende sæson, slutter Martin Krogh-Jensen

Udover opholdet i den cypriotiske klub, der spiller i den næstbedste række, kommer den Redzep med erfaring fra FCK og FC Nordsjællands ungdomsafdelinger, ligesom han har spillet superligabold i Vejle og inden udlandseventyret var en del af Fremad Amagers NordicBet Liga hold.

ka-ma

menu
menu