Amin skal have nyt og større skilt

Amin skal have nyt og større skilt

Nyt skilt på Amin Jensens ejendom kommer til at ligge på taget

Amin Jensens omtalte skilt er pillet ned, men det er kun fordi, at han netop har bestilt et nyt og større skilt.

Det oplyser han til Hvidovre Avis.

- Jeg har bestilt et nyt 22 m2 skilt, der kommer til at ligge på taget. Det bliver det nyeste af det nyeste inden for skilte, siger han.

Har du så droppet ankesagen?

- Nej, nej, jeg har jo stadig fået en dom, som jeg fortsat har anket til Landsretten, siger Amin Jensen.

Det lyder lidt som om du både har meget tid og mange penge. Risikerer du ikke endnu en sag, bare med et nyt skilt?

- Hahahaha, det er mere fordi jeg er stædig, og fordi jeg synes, det er helt urimeligt, at kommuner rundt om i landet kan sætte skilte op, som det passer dem. Men når det kommer til, at Hr. Jensen sætter et skilt op, så kan det ikke lade sig gøre, siger Amin Jensen.

Har du søgt Hvidovre Kommune om tilladelse til at sætte et nyt skilt op?

- Jeg søgte om dispensation til det gamle skilt, men fik afslag. Det ankede jeg så og fik medhold og besked om, at kommunen skulle genbehandle min sag. Siden har jeg ikke hørt noget fra Hvidovre Kommune, siger Amin Jensen.

Amin Jensen regner med at skiltet, der er bestilt hjem fra Kina, kan ses om ca. 10 uger.

key

Amins hus - nu uden skilt.

Amins hus - nu uden skilt.

menu
menu