Ansvarlig ledelse efterlyses

Ansvarlig ledelse efterlyses

RASMUS HENRIKSEN om Privatskolen:

Om kun 6 måneder skal eleverne fra privatskolen på Sønderkær ind i nye lokaler, men det virker ikke som om at ledelsen på privatskolen udviser rettidig omhu.

Hvad skal der ske med børnene når de vender tilbage fra sommerferie? Selv hvis sagsbehandlingen i kommunen bliver håndteret i et for hastigt tempo med minimal høringer, der kunne gøre bananrepublikker misundelige, er det uvist om en renovering uden muligheder for forsinkelse kan være færdig til august. Det er ikke nyt at kommunen gerne vil bruge Sønderkær, til andet end at agerer lokaleudlejer for en privat virksomhed. Faktisk er det den 4. dispensation som privatskolen kører på, og netop derfor virker det ikke særligt professionelt at ledelsen først handler nu. For det drejer sig om børns hverdag, ikke et strategisk spil mod kommunen. I SF der anerkender vi at der nogle forældre der gerne vil noget andet, end det som folkeskolen kan tilbyde lige nu. Det vil vi i SF også gerne, f.eks. vil vi gerne indføre et klasseloft på max. 24 elever. De godt 180 elever fra Hvidovre der går på privatskolen, koster kommunen godt 9 mio kroner om året i tilskud til privatskolen. Hvis bare halvdelen af Hvidovre-børnene kom tilbage til deres respektive skoler, så ville de sparede penge kunne indfri ønsket om max. 24 elever. I SF ønsker vi at alle børn får de bedste rammer, og derfor skal kommunen selv bruge Sønderkær i den nye skolestruktur, så specialklasse-børnene får nogle bedre rammer at udfolde sig i. Vi ønsker det bedste for de børn der går på privatskolen, og håber derfor at privatskolens ledelse snart kommer med nogle realistiske bud på hvad der skal ske efter sommerferien. Lige nu er privatskolens eneste bud, at kommunen endnu engang skal sætte resten af kommunens udvikling på pause, for at hjælpe en privat virksomhed, hvis ledelse ikke har handlet i tide.

Rasmus Henriksen

Elektriker, Folketingskandidat og Bestyrelsesmedlem SF Hvidovre

Rasmus Henriksen

Rasmus Henriksen

menu
menu